Børn, kronisk syge og ældre er mere udsatte for at have et svækket immunsystem end andre. Hos børn skal immunforsvaret udvikles og modnes, hos seniorer bliver immunforsvaret mindre effektivt med alderen og hos kronisk syge mennesker ledsages selve sygdommen ofte af et underliggende svækket immunforsvar. Hos unge og midaldrende bør immunforsvaret være i god form og klar til at møde alle situationer. Hvis dette ikke er tilfældet, skyldes det ofte livsstil. Men der er også undtagelser for yngre mennesker – for eksempel ved større operationer og bestemte sygdomme.

Hvordan genkender jeg et svækket immunforsvar?

• Kan sygdomme hæmme mit forsvar?
• Kan medicinsk behandling svække immunforsvaret?
• Hvor længe efter cancer behandling er immunforsvaret belastet?

Corona virus og immunforsvaret

• Kan en vaccination angribe immunforsvaret?
• Er et godt immunforsvar nok til at undgå Corona infektion?
• Immunforsvaret og mikrobiomet

Svækket immunforsvar hos børn
Hvordan kan jeg beskytte og støtte mit immunforsvar?

• Tips til et godt immunforsvar
• Sund kost til et naturligt godt immunforsvar
• Hvilke fødevarer svækker immunforsvaret?
• Hvilke sportsgrene er gode for immunforsvaret?

Hvordan genkender jeg et svækket immunforsvar?
Et almindeligt og ret sikkert tegn på et svækket immunforsvar er en øget modtagelighed for infektioner. Hvis kroppens eget forsvar ikke fungerer optimalt vil bakterier, virus og andre patogener have gode vilkår.
Er du ofte forkølet og får du influenza praktisk taget hvert år? Har du også ofte maveinfektioner? Sådanne tilstande, ofte kaldet “banale infektioner” optræder hyppigere hos mennesker med svækket immunforsvar. Disse tilstande kaldes erhvervet eller sekundær immusvækkelse i kontrast til medfødt eller primær immunsvækkelse.
Føler du dig ofte træt og udmattet uden at have en specifik infeketionssygdom? Synes du ofte det er svært at koncentrere dig om dine opgaver? Dette kan også skyldes et svækket immunforsvar.

De mest almindelige tegn på et svækket immunforsvar er:

• Øget modtagelighed for infektioner (influenza lignende infektioner = forkølelse, rhinitis, hoste, øm hals, maveinfektioner, influenza = influenza, svampeinfektioner o. lign.)
• Infektioner kommer igen med korte intervaller
• Træthed, udmattelse
• Mangel på energi og koncentration

Kan sygdomme hæmme mit forsvar?
Din livsstil spiller en stor rolle for dit immunforsvar. Imidlertid kan kroniske sygdomme også hæmme kroppens forsvar, enten på grund af selve sygdommen, eller på grund af den medicin der kan være nødvendig for at helbrede eller lindre. Særligt alvorlige kroniske sygdomme kan hæmme immunforsvaret, f. eks.:

• bronkial astma
• kronisk bronkitis
• KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom)
• diabetes mellitus.

Infektion med HIV (Human Immunodeficience Virus) har en direkte hæmmende effekt på kroppens immunforsvar. I slutstadiet, hvor sygdommen kaldes AIDS, er patienterne ekstremt udsatte for infektioner og inflammatoriske processer. Hos mennesker med et sundt immunforsvar er sådanne infektioner sjældne og afværges normalt godt af kroppens eget forsvar. Hos AIDS patienter infektionerne livstruende og kan medføre døden.
Cancersygdomme som angriber selve immunforsvarscellerne, f.eks. leukæmi og lymfekræft, har også en kraftigt hæmmende effekt på immunforsvaret.

Kan medicinsk behandling hæmme immunforsvaret?
Ved forskellige alvorlige sygdomme undertrykker man immunforsvaret kunstigt ved hjælp af medicin (immun-undertrykkende). Dette sker ved autoimmune sygdomme (hvor immunforsvaret er så forstyrret at det angriber kroppen) f. eks rheumatoid arthritis, multipel sklerose, colitis ulcerosa og Crohn’s sygdom. I sådanne tilfælde er den immun-undertrykkende medicins formål at hæmme immunforsvarets forkerte håndtering af kroppens forsvar.

Efter større operationer kan immunforsvaret været svækket i en kort periode. Omfanget af svækkelsen afhænger af patients generelle kondition og behandlingen efter operationen. For det meste vil immunforsvaret være på plads igen, efter nogle få uger.
Efter en transplantation vil patienten blive behandlet med medicin for at undertrykke kroppens eget forsvar. Dette sker for at undgå, at immunforsvaret angriber og afstøder det transplanterede organ. Denne immune-undertrykkende medicin skal for det meste tages resten af livet.
Hos cancerpatienter kan kemoterapi og strålebehandling hæmme kroppens eget forsvar. Under kemoterapi bliver immunforsvaret midlertidigt hæmmet, omfanget er afhængigt af den medicin som gives, dosis størrelsen og længden af behandling. Under strålebehandling svækkes cancercellerne således at de dør, medens de raske celler kan re-generere. Hvis den bloddannende del af knoglemarven også bestråles kan det ligeledes hæmme immunforsvaret

Hvor længe efter cancerterapi er immunforsvaret hæmmet?
Efter kemo- eller stråleterapi vil immunforsvaret for det meste være gendannet efter få uger. Hos ældre patienter og patienter med svækket immunforsvar af andre årsager (den generelle kondition, dårlig ernæringstilstand, andre sygdomme etc.) kan det tage længere tid.

Hvis du har et svækket immunforsvar på grund af en sygdom eller en behandling (f.eks. cancerterapi, kemoterapi, kortisonbehandling etc.) skal du altid konsultere den læge eller specialist som er ansvarlig for din behandling.

Test dit immunforsvar
Alle de nævnte symptomer er kun pegepinde. Hvis du mistænker at dit immunforsvar er svækket, bør du konsultere din læge. Lægen kan f.eks. undersøge din immunstatus via en blodprøve, hvor især antallet af leukocytter (hvide blodlegemer) er af interesse.

Corona virus/Covid og immunforsvaret
En pandemi udgør en særlig udfordring for immunforsvaret og medfører særlige forhold. En konsekvens af Corona bølgen kan allerede ses: Mange voksne har oplevet væsentligt færre af andre infektionstyper, især om vinteren, end i tidligere år (for børn, se næste afsnit)

For eksempel var den årlige influenzaepidemi næsten helt fraværende i 2020/2021 sæsonen: I Tyskland var der kun nogle få hundrede influenzatilfælde, mod de normalt næsten 200.000 tilfælde i den tidligere sæson. Coronavirus sænkede også den årlige influenzabølge i Danmark betydeligt.

Selv almindelige forkølelser optrådte meget mere sjældent.
Dette skyldes formentligt de forskellige Corona tiltag som blev indført; social distance, ansigtsmasker, hygiejnetiltag som håndvask og sprit, samt hjemmearbejde. Lukningen af offentlige institutioner hvor virus kan lide at sprede sig, især om vinteren, spillede antageligt også en rolle
Men det betyder ikke at immunforsvaret er blevet svagere eller virker dårligere. Hos voksne – med en sund livsstil – er immunforsvaret generelt så veltrænet, at det ikke svækkes selv i perioder med færre udfordringer.

Immunforsvaret og Corona vaccination
Vaccinationer er et dokumenteret og beskyttende forsvar mod farlige virale sygdomme. Den dødelige koppesygdom har været udryddet i 40 år og den grusomme polio anses for stort set besejret, ihvertfald i Europa. Vaccinationer svækker ikke immunforsvaret. Tværtimod sætter de immunforsvaret i stand til at danne antistoffer mod invaderende patogener, også dem som det ikke tidligere har mødt.

Kan vaccination med de ny-udviklede Covid-19 vacciner, især mRNA vaccinerne, angribe immunforsvaret?
Nej. Alle vacciner mod Corona virus der er udviklet ind til nu, er sikre. De påvirker ikke immunforsvaret.
En komplet vaccination medfører dannelsen af antistoffer og specifikke immunceller. Det vil normalt beskytte dig imod at blive syg ved kontakt med det pågældende patogen. Det er højst effektens omfang som kan variere.
Da Corona virus nemt og hurtigt muterer kan vaccinerne ikke levere en absolut beskyttelse mod infektion i alle tilfælde. Især hos mennesker med allerede eksisterende helbredsudfordringer – f.eks. højt blodtryk og diabetes – kan et såkaldt vaccinationsgennembrud opstå. Dog vil vaccinen for det meste forhindre et alvorligt og livstruende forløb af sygdommen.
Nye og positive nyheder: Ifølge et Stanford University studie, så steg antallet af antistoffer mere efter den anden mRNA vaccination end den første. Meget vigtigt: Denne anden vaccination aktiverer en del af kroppens forsvar som tidligere spillede en mere underordnet rolle. Det drejer sig især om stimulering af det medfødte forsvar.
Dette kan reagere hurtigere på patogener og bidrager med en mindre specifik, men bredere beskyttelse. Det drejer sig især om antallet af de såkaldte monocytter, en del af det medfødte forsvar, som blev kraftigt forøget.
Monocytter danner en form for beskyttende barriere mod meget forskellige virustyper. De kan dermed øge og udbrede effekten af vaccinationen mod Corona virus varianter

 

Er et stærkt immunforsvar nok til at undgå smitte med Corona virus?
Nej. Hvorvidt man bliver smittet med Corona virus eller ej afhænger ikke af, om kroppens forsvar fungerer optimalt eller ej. Men et godt forsvar kan, i bedste tilfælde, medvirke til en bedre modstand mod sygdommen.

Immunforsvaret og mikrobiomet
Ordet mikrobiom bruges til at beskrive hele den mængde virus og bakterier som lever i og på mennesker, lige fra huden til tarmene. Eksperter ved, at dette mikrobiom udfører meget vigtige opgaver i immunforsvaret. Forsvarsmekanismerne fungerer særlig godt når mikrobiomet er mangfoldigt – en tilstand som beror meget på ens livsstil.
En ubalanceret og usund kost hæmmer immunforsvaret, det samme gælder for rygning og for lidt frisk luft. Bredt formuleret ville en person, som stort set levede af fast food under pandemien, ikke have gjort noget godt for sit immunforsvar. De som startede med at lave mad derhjemme og måske også af og til prøvede nye madvarer, gjorde til gengæld noget godt. På den positive side for vort mikrobiom skal dog nævnes, at der blev indtaget væsentligt mindre antibiotika under pandemien. Uanset, så bør en person som neglicerede sit immunforsvar i Corona tiden, nu tage sig af det – f.eks. med fiber- og grønsagsrig kost.

Svækket immunforsvar hos børn
Hos børnene, især de helt lille, kan det være en smule anderledes. De infektioner som de yngste normalt gennemlever i deres 3 første leveår er ikke længere nær så hyppige, eller er forsvundet helt, under pandemien. Mange småbørnsforældre er ikke længere bekendte med de feber udbrud som tidligere var hyppige hos de små – udbrud som opstår når en infektion udfordrer barnets, endnu ikke fuldt udviklede, immunforsvar.
Grundlæggende er det vigtigt. at barnets immunforsvar bliver konfronteret med patogener og dermed lærer for fremtiden. Dette ved man bl.a. fordi overdreven hygiejne og for intensiv beskyttelse mod patogener af enhver slags, fremprovokerer allergier og autoimmune sygdomme. Immunforsvaret har brug for sparringspartnere for at træne og øve sig. Konsekvensen af pandemien for de mindste, er derfor endnu ikke kendt.

• Nogle eksperter mistænker at, især børn født under pandemien eller kort tid før, har mistet en vigtig periode hvor immunforsvaret skulle have trænet og øvet sig. En vigtig prægnings fase for immunforsvaret strækker sig fra fosterets udvikling og gennem de første 3 leveår. Vi ved endnu ikke hvad konsekvenserne kan blive
• Sygdomme som typisk forekommer i barndommen kan være skubbet til en anden alder, hvilket kan være problematisk. Man ved f.eks. at små børn har nemmere ved at klare skoldkopper og mæslinger, end ældre børn.
• Positivt: Børn bliver sjældent alvorligt syge af Covid. Derfor blev deres sociale kontaktflade, f.eks. med andre børn, mindre restriktiv end for f.eks. ældre, på trods af nogle nedlukninger. Så, børnene blev med sikkerhed mere udsatte for patogener af den ene eller anden slags – immunforsvaret har lært.
• Også positivt: Immunforsvarets manglende erfaring kan muligvis oprettes senere ved kontakt med patogener.

Hvordan kan jeg beskytte og støtte mit immunforsvar?
Immunsvækkelse er ikke en sygdom i sig selv; men en tilstand som fremmer udviklingen af andre sygdomme. Hvis du vil holde dit immunforsvar parat, skal du forebygge og støtte det. De vigtigste punkter i programmet “gør immunforsvaret parat” er livsstilsfaktorer som motion, kost og mental hygiejne (f.eks. livsglæde, stress reduktion, søvn osv.)

Du bør gøre noget for dit immunforsvar hvis du

• lider af hyppige, mindre infektioner, f.eks. hyppige forkølelse eller symptomer som hoste og ondt i halsen
• lider af hyppige influenza infektioner
• lider af hyppige maveinfektioner
• ofte føler dig energiforladt
• finder det svært at koncentrere dig på jobbet
• ofte føler dig stresset og/eller sover dårligt

Immunforsvaret er en af de mest værdifulde følgesvende gennem livet. Det beskytter os mod sygdomme og infektioner af mange slags. Det er i vores egen interesse at vedligeholde og støtte det.

Tips til et godt immunforsvar

• Spis godt og varieret. Hjemmelavet mad af friske madvarer og megen grønt og frugt er bedst.
• Drik tilstrækkeligt. 1.5 – 2 liter vand, te eller blandede drikke med 1/3 frugtsaft/juice og 2/3 (mineral)vand dagligt.
• Hold en sund kropsvægt
• Få regelmæssig motion i frisk luft, uanset vejret. Men, overgør det ikke med meget anstrengende motion.
• Ryg ikke. Hvis du stadig ryger, så stop. Hvis du ikke kan klare det af egen drift, så få hjælp af din læge, en psykoterapeut, rygestop-programmer eller -kurser. Partnere, venner og kolleger kan også være en støtte; men sjældent som de eneste hjælpere.
• Sørg for at få tilstrækkelig og god søvn. Gode betingelser for en rolig søvn er stille, kølige soverum, en god madras samt puder og dyner som er tilpasset din størrelse, din foretrukne soveposition og dit personlige behov for varme. Hvis det overhovedet er muligt, så arbejd ikke i rummet. Hverken computere eller strygejern har sin plads her. Soverummet bør være en oase af velvære.
• Prøv at holde arbejde og/eller familie forpligtelser og stress i kort snor. Sørg for hyppig gen-opladning, ikke kun i ferierne. Vær opmærksom på den mentale hygiejne, del konflikter med partner, chef eller kolleger med en forstående person. Find en afslapningsteknik som passer dig.
• Bliv vaccineret mod smitsomme sygdomme. Vaccinationer hjælper dit immunforsvar med at bekæmpe infektioner før de spreder sig i kroppen.

Sund og nem kost
Hvorfor besvære sig med en konstant opmærksomhed på individuelle sporelementer og vitaminer når en balanceret kost indeholder alt hvad dit imunforsvar har brug for: En varieret, farverig og balanceret kost leverer alt det som støtter dit immunforsvar

• Du behøver ikke undvære kød, men du bør være opmærksom på,- at spise masser af friske grønsager og frugt. Glem ikke nødderne – de indeholder mange værdifulde næringsstoffer. Fisk indeholder letfordøjeligt protein og vigtige fedtsyrer.
• Du behøver ikke skære voldsomt ned på fedtstofferne; men du bør vælge sunde, vegetabilske fedtstoffer i fornuftige mængder: Koldpresset rapsolie og olivenolie til madlavning, stegning og salater, olier fra avocado, oliven, nødder og frø. En lille smørklat på grønsagerne skader heller ikke.
• Rent sukker, søde sager, præ-fabrikerede madvarer, fast food, kager, snacks og sodavand bør undgåes så meget som muligt. Men spis blot brød, pasta, polenta, ris og risotto af fuldkorn – din krop nedbryder indholdet af komplekse kulhydrater til hjernemads glucose.

Et vigtigt princip i kosten: En lille smule af alt og ingenting i for store mængder

Hvilke fødevarer svækker immunforsvaret?
Der er som sådan ingen fødevarer som svækker kroppens immunforsvar, hverken kaffe eller (ko)mælk, heller ikke salt og sukker er som udgangspunkt skadeligt. Hvad der dog er skadeligt er kage hver dag, chips foran TV’et hver aften, alkohol hver aften – det hævner sig på et tidspunkt og ikke kun med adskillige kilo for meget. Hold en sund vægt ved hjælp af principperne ovenfor, ryg ikke, drik ikke øl og vin regelmæssigt og du vil vedblive sund, det samme gælder dit immunforsvar.

For mere information også om de enkelte nutrienter og vitaminer, klik her

Mit barn spiser ikke grønsager?
Generelt så spiser børn det som deres forældre spiser og det som er tilberedt efter deres smag.
Vis dine børn, at sund mad er sjov, lad dem hjælpe i køkkenet og tag ikke “nej” for et eviggyldigt svar. Selvfølgelig kan det ske, at et barn afviser en ingrediens eller en ret; men smagsløgene vænnes til nye ting: Sæt den afviste ingrediens eller ret på bordet fra tid til anden, men fokuser ikke på den og lad barnet prøve. Før eller senere kommer accepten.

Hvilken sportsgren er god for mit immunforsvar?
Næsten alle – hovedsagen er, at du bevæger dig. Du skal dog ikke overdrive; for hård motion er heller ikke sund. Overanstreng dig ikke, hverken med den valgte sportsgren eller omfanget af den. Indfør en god vane med regelmæssig motion i frisk luft, selv når vejret viser lidt tænder.
Er det svært for dig? Start i det små. Motioner f.eks. en halv time 2 – 3 gange om ugen – rask gang, cykling, jogging. Skru op ind til du når en halv til en hel time, mindst 5 gange ugentligt.
Det er endnu nemmere hvis du er aktiv med din familie (f.eks. cykel- eller traveture med din partner eller dine børn) eller laver motionsaftaler med venner.
Sæt mål: Om 6 uger vil jeg cykle en halv time 4 gange ugentligt. I den næste måned vil jeg tage en travetur med min familie hver weekend. Beløn dig selv med en attraktiv destination undervejs, om det så er en udflugtspub, en interessant slotsruin eller et kunstgalleri. Hovedsagen er, at du bevæger dig – regelmæssigt og, om muligt, udendørs.
Dog bør du ikke udøve sport hvis du har en akut infektion.