Forfatter: Andrea Pauli

Kvindens immunforsvar og overgangsalderen

Hormonelle ændringer og deraf følgende bivirkninger: Hvilke udfordringer kvindens immunsystem skal overvinde.

Indvirkningen af menopausen​​s symptomer på kvinder på arbejdspladsen bør ikke undervurderes. I Storbritannien koster disse f.eks. økonomisk omkring 14 millioner arbejdsdage om året. Med overgangsalderens begyndelse svækkes de ramte kvinders immunforsvar også: Det er ikke længere så effektivt; patogener har det derfor lettere end i de yngre år i kvindens liv. Men fytoterapi eller naturopati kan give et nyttigt bidrag her.

Grundlæggende er det kvindelige immunforsvar bedre forberedt mod patogener end det mandlige immunsystem. Udviklingsmæssigt kan dette formentlig forklares med, at gravide skal beskytte sig selv og det ufødte barn mod infektioner. Med overgangsalderens begyndelse falmer denne fordel – især i begyndelsen af ​​overgangsalderen, hvor niveauet af kvindelige kønshormoner svinger meget. Men også i det senere forløb af overgangsalderen, så snart niveauet af hormonet østrogen kontinuerligt falder, reagerer det kvindelige immunsystem ikke længere så kraftigt som i de yngre år. Hvorfor er dette et folkesundhedsproblem? Fordi menopausens symptomer kan blive en fysisk og psykisk udfordring, der påvirker medarbejdernes arbejdsindsats. Dette faktum er allerede blevet anerkendt af britiske myndigheder og virksomheder; og der er nu specifikke retningslinjer og supporttjenester. Ifølge en undersøgelse fra firmaet Vodafone vil en milliard kvinder på verdensplan være i overgangsalderen i 2025; det er 12 procent af den samlede befolkning. Deres behov i denne særlige fase af livet skal tages alvorligt og accepteres offentligt.

 

Hvad har østrogener med immunsystemet at gøre?
Hvis niveauet af kvindelige kønshormoner svinger meget i begyndelsen af ​​overgangsalderen, har det indflydelse på det kvindelige immunsystem. Især østrogenet interagerer med immuncellerne. Nogle kvinder har måske allerede bemærket dette i deres fertile fase af livet. I den første halvdel af cyklussen, når østrogenniveauet er højt, er immunsystemet stærkere. Mod slutningen af ​​cyklussen falder østrogen- og progesteronniveauet dog. Kort før menstruation er kvinder derfor noget mere modtagelige for infektioner af enhver art.

 

Hvad er betydningen af ​​slimhinderne?
Som følge af hormonforandringer bliver slimhinderne også tyndere og er ofte ikke længere så godt forsynet med blod som tidligere. Men det er netop slimhinderne i næse og svælg, der er den første bastion til at holde patogener ude (f.eks. ved forkølelse, influenza, COVID). Hvis slimhinderne er svækkede, gør de det meget lettere for bakterier at passere ind i kroppen.Derfor er det vigtigt at styrke slimhinderne så meget som muligt.
Dette hjælper:
– At drikke rigeligt med væske, da det holder slimhinderne fugtige. Gerne 2 ltr. om dagen.
– Tør rumluft bør undgås; en luftfugter kan hjælpe med dette.
– Udfør regelmæssige næseskylninger, f.eks. med isotonisk saltvandsopløsning. Dette fjerner patogener og plejer den sarte hud.

 

Menopause søvnforstyrrelser og immunforsvar
For lidt søvn har vist sig at svække immunforsvaret. Kvinder i overgangsalderen lider dog ofte af problemer med at falde i søvn eller sove natten igennem. Hvorfor?Som med mange symptomer i denne fase af livet, er hormonelle ændringer udløseren. Det kvindelige kønshormon østrogen påvirker blandt andet stofskifteprocesser i hjernen. Det fremmer en sund søvnrytme med de dybe søvnfaser, der er nødvendige for restitution og REM-faserne, hvor vi drømmer og bearbejder det, vi har oplevet i løbet af dagen. Hvis østrogenniveauet falder, er søvnen derfor ofte ikke længere særlig dyb. Rækkefølgen af ​​de enkelte søvnfaser bliver blandet sammen, du vågner igen og igen og har svært ved at falde i søvn igen.Derudover oplever mange kvinder i overgangsalderen hedeture med sved flere gange om natten. Som følge af ​​sved begynder du at fryde og ryste – og er pludselig lysvågen. Hvis pyjamassen og måske endda sengetøjet skal skiftes, tager det lidt tid at falde i søvn igen.Med flere sådanne forstyrrelser i løbet af natten er det ikke underligt, hvis en kvinde ikke føler sig udhvilet om morgenen.

 

Psykiske problemer og immunforsvaret
Nogle kvinder begynder også at overveje på dette stadium af livet. Der er alle mulige slags forandringer at klare. Måske forlader børnene hjemmet, eller forældrene har brug for omsorg. Nogle kvinder overvejer også, om de vil booste deres karriere igen. Så er der de fysiske ændringer. Tanker som “Er jeg stadig attraktiv nu?”, eller “Vil min rolle i partnerskabet eller endda i samfundet ændre sig nu?” kære rundt i mange kvinder.Hormonelle humørsvingninger og muligvis øget irritabilitet eller nervøsitet er en ekstra belastning. Alt dette er et dårligt grundlag for at falde og forblive i søvn og mestre hverdagen.

 

I balance ved hjælp af naturen
Kvinder bør undgå kemiske sovepiller, hvis det er muligt. Med de stoffer, der er indeholdt i dem, er risikoen for at blive afhængig meget høj.Men afhængigt af situationen kan forskellige lægeplanter bruges med succes.
– Salvie er for eksempel værdsat af mange kvinder for dets afbalancerende og styrkende effekt på nervesystemet, der lindrer overdreven svedtendens og hedeture.
– Ekstrakter fra sølvlys hjælper med at balancere den hormonelle ubalance. Rødkløver og sojapræparater med deres planteøstrogener har lignende virkninger.
– Perikon har vist sig effektiv mod depressive stemninger.
– Te eller ekstrakter af humle, baldrian, citronmelisse eller passionsblomst har en søvnfremmende og beroligende effekt.

Tip: Hvis de naturlige midler ikke virker med det samme i forhold til søvn, skal du ikke miste tålmodigheden. Det kan tage op til tre ugers dagligt indtag, før lægeurter udvikler deres fulde effekt.

 

Styrkelse af immunforsvaret i overgangsalderen
• Det er vigtigt med en afbalanceret kost, der er så varieret som muligt, med masser af frisk frugt og grøntsager. Broccoli anses for eksempel for at være særlig god til immunforsvaret. Spis masser af kål, gulerødder, hvidløg, citrusfrugter, alle mørke bær og nødder. Kostfibrene, der er rigeligt af i især grøntsager og fuldkornsprodukter, gør også tarmen fit – den huser trods alt en stor del af menneskets immunforsvar.

• I et stykke tid har det også været bevist, at D-vitamin spiller en væsentlig rolle for immunsystemet. Vores hud kan selv producere det, når den udsættes for sollys. Men om efteråret og vinteren er det ofte ikke nok – også fordi vi går meget mindre udenfor og solen står lavt på himlen. Det giver derfor mening at spise havfisk som laks eller makrel regelmæssigt; to måltider om ugen anbefales af eksperter.

• Den gavnlige effekt af træning på immunsystemet bør ikke glemmes. Det er ideelt at dyrke moderate udholdenhedssportsgrene såsom jogging eller cykling mindst tre gange om ugen, helst i frisk luft for at fylde ekstra ilt på. Du skal dog ikke overanstrenge dig, for det svækker forsvaret.

• Skiftende temperaturstimuli, såsom i saunaen eller med skiftende brusebade, er også god træning for immuncellerne.

 

*Public health is the science and practice of preventing disease, prolonging life and promoting health through organised community efforts.

Forfatter: Andrea Pauli
Chefredaktør for det schweiziske magasin “A.Vogel Gesundheits-Nachrichten”, videnskabsjournalist, tyskstudier (MA) med mange års redaktionel erfaring (dagblade, magasiner). Yndlingsemner: sund ernæring, naturopati og psykologi.