Jeg har stress: Hvad gør jeg nu?

Mistænker du at have stress, måske uden én specifik årsag, og har det stået på i en længere periode? Så kan det være, du er ramt af langvarig stress. Og det kan have ret voldsomme, negative konsekvenser for dig og dit helbred, hvis ikke du tager hånd om det.  Men hvad gør man egentlig, hvis man mistænker stress? Først er det relevant at se nærmere på, om man udviser eller har nogle af de symptomer, der ofte associeres med stress. Derefter kan man se nærmere på, hvilke handlinger man måske bør gøre sig.

Hvad er stress og symptomerne derpå?

Stress beskrives bedst som en belastningstilstand, som både kan forekomme kortvarigt og i længere perioder. Den kortvarige stress er som oftest ikke farlig for dig, men udvikler stressen sig til at være langvarig, kan det få helbredsmæssige problemer for dig.

Stress kan skyldes forskellige årsager, og overordnet set opdeler man årsagerne til stress i fire: livsbegivenheder, arbejdsforhold, familieforhold og samfundsbegivenheder. Ligeså viser symptomerne på stress sig også oftest forskelligt fra individ til individ. Generelt set kan stresssymptomerne dog opdeles ofte i to: psykiske og fysiske. Typiske psykiske symptomer er bl.a. hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær og ubeslutsomhed, og typiske fysiske symptomer er bl.a. hjertebanken, søvnproblemer og hovedpine.

Hjælp til stress – hvilken slags stress oplever du?

Hvis du kan nikke genkendende til nogle af de klassiske tegn på stress, hvad end det er fysiske tegn, psykiske tegn eller en blanding af de to, kan det være, du har stress. Husk dog på, at mange stresssymptomer også er symptomer på andre tilstande og sygdomme (mere info nedenfor).

Er det dog stress, du mistænker, vil det i sådan en situation sandsynligvis være en god idé at forsøge at afklare, hvilken type stress du oplever – om det er kortvarig stress eller (begyndende) langvarig stress.

Den kortvarige stress er ofte kendetegnet ved at have en specifik årsag og typisk også en form for udløbsdato, fx ifm. et stort projekt på arbejdet, en større fremlæggelse på studiet eller afholdelsen af en stor fest i privaten. Den langvarige stresstype er til gengæld sværere at rammesætte, og det er den type, man især skal være obs på.

Hvilken type stress, der muligvis er gældende i dit tilfælde, er svær at udtale sig som udefrakommende, men hvis du oplever nedenstående, kan det være indikatorer på længerevarende stress:

• Du mærker en større mængde af de forskellige stresssymptomer.
• Du kan ikke sætte en finger på, præcis hvad årsagen til dine problematikker er.
• Du kan ikke se en ende på den pressede situation.

Er dette tilfældet, vil det være en god idé at kontakte egen læge for at afsøge og undersøge problemet nærmere.

Hvordan behandler man stress?

En introduktion til stressbehandling

Når du søger læge med symptomer på stress, vil lægen i første omgang typisk se nærmere på, hvad dine symptomer skyldes – om det er stress eller noget andet. Stresssymptomer kan nemlig godt være lig symptomer, man fx oplever ved psykiske sygdomme og/eller fysiske sygdomme, som hjerte-kar-sygdomme.

Hvis lægen finder frem til, at dine symptomer skyldes stress, vil I i fællesskab se nærmere på, hvad der forårsager stressen (hvis det er muligt at udpege en specifik årsag) samt de mulige behandlinger af stress, der er. Behandlingsmulighederne kan fx være en samtale, hvor målet er at give dig værktøjer, så du kan få hverdagen til at fungere. Det kan også være en henvisning til en psykolog eller medicinering mod depressive tilstande. Og måske du rent lavpraktisk skal have lavet en mulighedserklæring, som afdækker, hvad du kan rent arbejdsmæssigt ift. din stress.

Langsigtede strategier til at afhjælpe stress og genoprette balancen

I undersøgelsen af, hvad din stress skyldes, vil du og din læge, som sagt, se nærmere på, om der ligger en specifik årsag til grund, og om der er noget i din livsstil og hverdag, der kan have indflydelse på din stress. Det er derfor ikke uhørt, at lægen vil bede dig nedfælde en liste over ting, der stresser dig, og en liste over ting, der giver dig god energi.

Formålet med disse lister er at se på, hvilke tiltag du muligvis kan gøre dig i din hverdag, som kan afhjælpe stress. Stress som belastningstilstand kan nemlig tage lang tid at komme over, hvor vejen frem typisk involverer stressforebyggende vaner og tankebaner.

Ved at lave de to lister bliver det oftest nemmere at udpege, hvad der egentlig skaber din stress, og dermed mere konkret, hvad du kan gøre anderledes for at ændre stresssituationen. Desuden bliver du mere klar over, hvilke ting og aktiviteter der giver dig fornyet energi og glæde, som du sandsynligvis med fordel kan skrue op for.

Afklaringen er altså ikke nødvendigvis en hurtig vej til bedring, men nærmere en langsigtet løsning, der illustrerer, hvad man kan gøre mod stress, og som forhåbentlig kan lede til sunde vaner, du kan inkorporere resten af livet.

Hvad kan du selv gøre for at komme stress til livs?

Praktiske råd til fysisk og mental ro

Nogle mennesker, der udviser stresssymptomer, vælger at gå udenom lægen og i stedet forsøge at afhjælpe problemet selv. Nogle forsøger at ændre deres livsstil og prioriteringer i hverdagen, hvor de fx vægter søvn og motion højere, mens andre søger alternative behandlinger, såsom akupunktur eller hypnose.

Vejen til behandling af stress er sjældent lige til, ligemeget om du agerer på egen hånd eller i samarbejde med lægen. Derfor er det generelt set en god idé at have lysten og modet til at afprøve forskellige tiltag for at finde den løsning, der fungerer bedst for dig.

Hvordan får man stress ud af kroppen?

Som nævnt er, hvordan man kommer af med stress, ikke et spørgsmål, der har et ligetil svar. Det varierer nemlig, hvad der egentlig ligger til grund for stressen, hvilke stresssymptomer der opleves, samt hvilken behandling for stress, der fungerer bedst for det enkelte individ.

Generelt set er det dog ofte en god idé at få ro på både krop og sind, når man er ramt af stress. Stress skyldes jo netop, at krav overgår tilgængelige ressourcer, hvilket kan skabe uro og anspændthed.

På bioforce.dk forhandler vi forskellige kosttilskud, der kan hjælpe med netop at få ro på. Det er dog vigtigt at understrege, at kosttilskud ikke kan afhjælpe stress, men de kan måske være med til at bidrage positivt.

Se fx A. Vogels kosttilskud Ro & Balance med indhold af passionsblomstekstrakt, lægebaldrian og citronmelisse, der har til formål at understøtte perioder med travlhed for at bevare balance og overskud.

Vi fører også A. Vogels kosttilskud Focus med ekstrakt af skjolddragerrod og hvidttjørnbær samt mineralet magnesium, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse, til normal psykologisk funktion og til nervesystemets normale funktion.