Senior woman blowing nose in napkin

Stress

Hvad er stress?

Stress opfattes af mange som en sygdom, men faktisk er det mere passende at beskrive stress som en belastningstilstand. En ubalance, der opstår, når krav (ude- og/eller indefra) overgår de ressourcer, den enkelte har til rådighed.

Graden af stress afhænger af ubalancens omfang, altså i hvor høj grad opfattes belastningen truende holdt op imod de ressourcer, der er til rådighed. Er belastningen meget truende, er graden af stress sandsynligvis høj, og perioden kan være langvarig. Det kan få store konsekvenser på den lange bane, fordi stress i længere tid kan medføre sygdomme. Mistænker du at have stress? Læs med, og bliv klog på stress, hvilke typer stress der findes, og hvad du skal være opmærksom på ift. stress.

 

Alt du skal vide om stress - Hvad er stress?

Kortvarig stress kontra langvarig stress – hvad er forskellen?

Stress deles typisk op i to kategorier: kortvarig og langvarig. Den kortvarige stress beskrives som en naturlig og hensigtsmæssig reaktion, der hjælper med at tackle en ydre belastning her og nu, mens den langvarige stress beskrives som en uhensigtsmæssig tilstand, der udgør en risiko for udvikling eller forværring af sygdom.

Hvad er kortvarig stress?
Kortvarig stress er kendetegnet ved at have en klar årsag og være tidsbegrænset. Stresstypen kan associeres med “at have virkelig travlt”, fx ifm. en stor opgave på arbejdet, et eksamensprojekt eller en større begivenhed i privatlivet.

Den igangsætter, at vi kan yde vores bedste lige her og lige nu – en såkaldt “fight or flight”-reaktion – og er egentlig gavnlig for kroppen. Fx frigives kortisol, som på den korte bane styrker immunforsvaret, samt adrenalin og noradrenalin, der bl.a. øger hjertefrekvensen og blodgennemstrømningen i muskulatur og hjerte. Nogle oplever også en større koncentrationsevne.

Disse reaktioner er dog kun gode for dig, så længe det er for en kortere periode. Det er nemlig vigtigt, at der er tid og plads til at genoprette balancen mellem de føromtalte krav og ressourcer. Er der ikke plads til at genoprette balancen, kan stressen udvikle sig til at være langvarig.

Hvad er langvarig stress?
Langvarig stress er, hvor man i længere tid er presset og anspændt og mangler lyst samt engagement. Typisk er der heller ikke én specifik årsag, der ligger til grund for stressen, men måske nærmere et sammensurium af forskellige årsager. Derfor er stressperioden også sjældent begrænset til et vist tidsrum, som ved kortvarig stress.

Så snart stressperioden er længerevarende, begynder det at have konsekvenser for kroppen, hvor de positive effekter, kortvarig stress har, bliver negative. Langvarig stress kan bl.a. forårsage forhøjet blodtryk, øget blodsukker samt hæmme immunforsvaret. Neurotransmitternes stofskifte kan også være påvirket og skabe skrumpninger i hukommelses- og koncentrationscentrene, som kan forårsage, at koncentrationsevnen svækkes, og hukommelsen forringes.

Langvarige stresssymptomer: Genkend advarselstegnene
Signalerne på den langvarige stress kan komme i forskellige afskygninger, både fysiske og psykiske, og det er individuelt, hvordan stressen viser sig.

De typiske fysiske symptomer på stress er bl.a. hjertebanken, høj puls og søvnproblemer. Andre fysiske symptomer er muskelspændinger, hovedpine, fordøjelsesproblemer, svedige hænder og svimmelhed.

De typiske psykiske symptomer på stress er bl.a. manglende lyst/engagement og hukommelsesbesvær. Andre psykiske tegn på stress er koncentrationsbesvær, irritabilitet, dårligt humør og ubeslutsomhed.

 

Stress_Ikon

Ingen resultater