Har jeg stress? Tegn på stress og symptomer, du bør kende

Vores liv er gennemsyret af forpligtelser, belastninger, deadlines og lignende – især jo ældre vi bliver, og jo mere ansvar vi får, fx i form af arbejde, hus, børn og banklån. Disse forpligtelser kan være små og store, og de kan stå på i kortere eller længere perioder.

Nogle gange sker det dog, at to do-listen bliver for lang, kravene for store, og forventningerne for uoverskuelige. Sker dette, sættes kroppen under et større pres, der kan afspejle sig både psykisk og fysisk. Og står det på for længe, kan det resultere i, at læsset for nogen simpelthen vælter.

Men hvornår ved man, om presset er for stort? Om kroppen kører på højtryk i for lang tid? Det vil vi forsøge at gøre dig klogere på i artiklen her.

At have travlt eller at være stresset?

I daglig tale anvendes begrebet “stress” typisk ret bredt og kan være synonymt med “at have travlt” og “at være ramt af belastningstilstanden stress”. Førstnævnte kan også betegnes som kortvarig stress og sidstnævnte som langvarig stress.

Når begrebet stress bruges med forskellige betydninger, kan det være svært at tyde, hvornår en person reelt er ramt af stress, og hvornår en person er inde i en travl periode. Det betyder ikke, at du skal gå ud og betvivle, hvis en ven eller bekendt giver udtryk for, at de er stressede eller stille spørgsmål ved, om de ‘bare’ er spændt hårdt for lige nu, eller om de er ramt af stress.

Men hvis vi gerne vil minimere risikoen for forvirringen med og misforståelserne ved stress som begreb, kan vi forsøge at blive mere nuancerede, når vi omtaler travle perioder. Forsøge at skelne mellem at have travlt og at være presset af deadlines kontra at være psykisk og/eller fysisk belastet, fordi kravene fx på arbejdet eller i privaten generelt er for store.

Hvordan ved man, om man har stress eller ‘bare’ har travlt?

For at kunne besvare dette spørgsmål, er vi nødt til at cirkulere tilbage til, hvad stress egentlig er for en størrelse. Stress kan beskrives som en belastningstilstand eller ubalance, hvor krav overgår de ressourcer, den enkelte har til rådighed.

Ser vi så på forskellen mellem stress og travlhed, omhandler det til dels lysten. Travlhed er typisk kendetegnet ved følelser som lyst og engagement, hvor man finder energi i at udføre sit arbejde og føler en sejr, når en opgave er løst. Omvendt oplever de færreste, der er ramt af stress, glæde eller energi ifm. sit arbejde, pligter eller andre aktiviteter. Typisk vil der heller ikke være nogen forløsning, når en opgave er løst.

Det kan derfor være en god idé aktivt at reflektere over dine tanker og følelser med ovenstående i mente, mens en opgave står på, og efter opgaven er løst – hvad end det er en opgave på arbejdspladsen, i fritidslivet eller hjemme i privaten. Måske det kan give dig en indikation af, hvordan du og din krop har det.

Hvad er symptomerne på stress?

Hvordan føles stress? Mistænker du at være ramt af stress? Vi har samlet en række af de gængse tegn på stress, som du med fordel kan gå igennem én for én, og se, om symptomerne afspejler dig, din krop og dit sind. Læs både de fysiske og de psykiske stresssymptomer nedenfor.

Fysiske tegn på stress: 

• svimmelhed (typisk et resultat af træthed)
• spændinger i nakke og skuldre
• hovedpine
• svedeture uden fysisk aktivitet
• hurtige, overfladiske åndedræt
• hjertebanken
• kvalme
• halsbrand
• diarré
• svien i maven
• forstoppelse
• appetitløshed
• impotens
• nedsat immunforsvar
• søvnproblemer

Psykiske tegn på stress:

• hukommelsesproblemer
• irritabel
• dårligt humør
• manglende koncentrationsevne
• tankemylder
• ubeslutsomhed
• nedsat sexlyst

5 tegn på stress: Kend de tidlige tegn på stress, som du ikke må ignorere

Stress kan være svær at spotte, især i det tidlige stadie, men der er en række tegn på begyndende stress, som du med fordel kan holde øje med – både ift. dig selv og dem, du begår dig med:

• Besvær med at huske og koncentrere sig er nogle af de tidlige tegn på stress, hvor fx en medarbejder, der typisk har et ret godt styr på sine sager, pludselig kan virke glemsom og mangle overblik.
• Personer ramt af stress kan også have tendens til at være mere frembrusende og fylde mere på fx arbejdspladsen. Ønsket om opmærksomhed virker større, og de reagerer måske mere højlydt og aggressivt end normalt.
• Omvendt kan personer ramt af stress også fylde mindre, end de plejer, fx hvor de trækker sig mere og undgår kontakt med andre kollegaer.
• En opgivende adfærd er også et af de første tegn på stress, hvor personen virker uengageret og har svært ved at nå sine deadlines.
• Et skifte i humør, hvor en person reagerer anderledes end normalt, er også et tidligt tegn på stress. Måske personen er mere træt, udkørt eller mindre oplagt, muligvis grundet mangel på søvn.

Hvad kan de langsigtede konsekvenser af stress være?

Hvis man er stressramt i en længere periode, altså har det, man kalder langvarig stress, kan det resultere i en række alvorlige konsekvenser. Det er fx dokumenteret, at langvarig stress har en direkte sammenhæng med en række sygdomme, hvor stress er årsagen. Det gælder fx hjerte-kar-sygdomme.

Udover at hænge sammen med udviklingen af sygdomme, kan langvarig stress også forværre allerede eksisterende sygdomme, hvor stress er katalysatoren til forværringen. Det gælder fx type 2-diabetes og allergier.

Hvornår bør du søge hjælp mod stress?

Der er ikke nogen gylden grænse for, hvornår du bør søge læge ifm. stress eller symptomer på en stresset krop, men der er nogle faktorer, der kan være fine indikatorer på, at det måske er tid til at søge professionel hjælp.

Hvis det er på arbejdet, du føler dig presset, så kan det være en god idé at reflektere over, hvordan dit engagement, din energi og din lyst er ift. at få løst opgaverne. Føler du dig engageret, har du gåpåmod, og glæder du dig til at opgaven er løst? Måske du endda får lyst til at fejre det, når målet er nået? Så kan det være et tegn på, at du er presset, men at din travlhed er lystbetonet.

Har du omvendt ikke mindsettet til at løse opgaven, føler du dig fortabt, og er du opgivende ift. at få løst opgaven? Måske du heller ikke ser frem til at sætte flueben ved opgaven? Så kan det være et tegn på, at du er ramt af stress. Når man er stresset, har man nemlig sjældent glæde eller energi ifm. opgaver og gøremål på arbejdet eller derhjemme.

Andre indikatorer, som kan give et praj om, at du måske bør søge læge for at undersøge, om du er ramt af stress, er førnævnte symptomer – både fysiske og psykiske. Måske du (eller andre) mærker et humørskifte hos dig? Måske du bliver mere trist? Måske du har sværere ved at tage beslutninger og huske ting? Det kan også være, du oplever problemer med at sove, hovedpine, problemer med maven eller hjertebanken.

Kan du nikke genkendende til nogle af disse symptomer eller indikatorer, kan det være en god idé, at du taler med din læge om din bekymring og dine symptomer. Hvordan en eventuel behandling mod stress tager sig ud afhænger 100 % af patienten og patientens historik. Nogle får hjælp via en psykolog,mens andre bliver medicineret. Der er også flere personer ramt af stress, der benytter sig af alternative behandlinger.

Trænger du til ro og balance?

Hvis du kører på fuldt blus pt. og måske er ramt af stress, eller frygter at blive det, kan det være en god idé at se på, hvordan du kan få kroppen ned i gear fra tid til anden. For nogle er meditation og vejrtrækningsøvelser en god hjælp, for andre gælder det om at komme ud og få frisk luft og sol i hovedet. Men vidste du, at der også findes kosttilskud, der kan hjælpe dig i perioder med uro og anspændthed? Det er dog vigtigt at understrege, at kosttilskud ikke kan afhjælpe stress, men de kan måske være med til at bidrage positivt.

På bioforce.dk finder du fx Ro & Balance fra A. Vogel. Naturlig, vegansk kosttilskud i tabletform med udtræk af passionsblomst samt indhold af lægebaldrian og citronmelisse. Ingredienser, der har til formål at understøtte dig i krævende perioder, hvor kroppen har brug for ekstra støtte til at bevare balancen og overskuddet.

A. Vogels Focus er også et kosttilskud, der bidrager til din sundhed i situationer, hvor der kræves lidt ekstra af os. De veganske tyggetabletter består af bl.a. magnesium, som bidrager til normal psykologisk funktion samt til at mindske træthed og udmattelse. Krom er også en af ingredienserne, som bidrager til normalt blodsukkerniveau og normal metabolisme (optagelse, omdannelse, opbygning, nedbrydning og udskillelse) af makronæringsstoffer (kulhydrat, fedt og protein).