De oftest stillede spørgsmål om handel på bioforce.dk

De oftest stillede spørgsmål om Bioforce naturlægemidler.

Hvad er en tinktur?

En tinktur er en flydende alkohol ekstrakt af urter, som man drikker. Tinkturer er traditionelt blevet brugt inden for naturmidler, og anses for at være en af de mest effektive måder at få urteekstrakt ind i kroppen på.

Hvorfor bruger vi alkohol?

Alkohol anvendes som ekstraktionsmiddel, fordi det er i stand til at udvinde både vand- og fedtopløselige stoffer, som er de bestanddele i planten, som vi ønsker at lave udtræk af.

På den måde sikrer vi os at vi opnår en balance i tinkturen, som mest muligt afspejler sammensætningen i den oprindelige plante.

Hvorfor bruger vi friske planter?

Når en plante er frisk indeholder den fuld styrke af alle stoffer, og har endnu ikke mistet nogle af sine kvaliteter. Når urter tørres og visner, henfalder de og mister derved styrke. Forestil dig forskellen på frisk og tørret persille. Selvom du netop har tørret din persille for nyligt, vil den aldrig opnå den samme friske smag og konsistens som den friskplukkede urt, som er sprængfyldt med smag og næringsstoffer.

Hvad er GMP?

GMP er en forkortelse af ”Good Manufactoring Practice”. Dette er en kvalitets kontrol standard, som i mange lande anvendes ved medicin produktion. Denne standard kontrolleres af de officielle myndigheder i det enkelte land. Dette betyder at vores fabrikker opfylder de højest mulige standarder, med et team af specialuddannet personale som sørger for at hvert trin i produktionsprocessen udføres i henhold til strenge regler. Dette sikrer at vi leverer varer af ensartet kvalitet, sikkerhed og virkning.

Hvad er biologisk standardisering?

Biologisk standardisering er den proces, hvorved man sikrer, at hver batch af A. Vogel produkter er lige så potent og effektivt som den skal være. Ved brug af strengt kontrollerede standarder i dyrkning, fra frø til høst, og ved brug af detaljeret kvalitetskontrol sikrer vi, i hver produktion, tilstedeværelsen af en række nøglekomponenter der bidrager til at opnå batch-til-batch konsistens og ensartethed.

Hvad er forskellen på kosttilskud og naturlægemidler?

Det er ofte svært at skelne mellem kosttilskud og naturlægemidler, men kosttilskud er fødevarer der hører under fødevarelovgivningen og administreres af Fødevarestyrelsen, mens naturlægemidler, hører under lægemiddellovgivningen.

Kosttilskud skal altid være mærket ‘Kosttilskud’ og naturlægemidler skal på emballagen altid være forsynet med angivelsen ‘Naturlægemiddel’.