Senior woman blowing nose in napkin

Hvad hjælper på stoppet og løbende næse?

En næse, der enten løber konstant eller føles helt stoppet uden snot, kan være både irriterende og forstyrrende i hverdagen. Mange oplever også ledsagende gener som krillerhoste, kløe i øjnene eller tørre øjne.
Men hvorfor reagerer næsen så forskelligt og hvad kan give lindring på en skånsom måde ?

Her får du en gennemgang af næsens reaktioner, slimhindernes rolle og skånsomme måder at lindre symptomer på.

Hvad hjælper på stoppet og løbende næse?

Hvorfor løber næsen nogle gange og stopper til andre gange?

Næsen er beklædt med slimhinder, som har til opgave at fugte, rense og beskytte luftvejene. Når slimhinderne bliver irriterede eller ubalancerede, kan det give forskellige reaktioner:

  • Næsen begynder ofte at løbe, når slimhinderne producerer mere væske for at skylle partikler væk
  • Stoppet næse uden snot skyldes typisk hævede slimhinder, hvor luftpassagen bliver snæver, selvom der ikke er meget sekret.

Begge reaktioner er kroppens måde at forsøge at beskytte sig på.

 

Slimhinder, tør luft og irritation

Slimhinder trives bedst, når de er fugtige og i balance. Tør eller irriterende luft kan udfordre denne balance, fx ved:

  • opvarmede rum om vinteren
  • aircondition
  • støv og små partikler i luften
  • skærmarbejde, som også kan påvirke øjnene

Når slimhinderne tørrer ud, kan det føre til stoppet næse, løbende næse, krillerhoste eller tørre og trætte øjne.

 

Hvad er pollen og hvilken virkning har det for stoppet eller løbende næse?

Pollen er mikroskopiske partikler fra planter, som frigives i luften. Mængden af pollen i luften varierer fra dag til dag og måles ofte som pollental.

Når pollentallet er højt, er der ganske enkelt flere partikler i luften, som kan irritere slimhinderne i næse og øjne. Øjne og næse hænger tæt sammen via slimhinderne. Når øjnene udsættes for tør luft, skærmarbejde eller partikler i luften, kan det give:

  • kløe i øjnene
  • tørre, trætte eller irriterede øjne
  • en fornemmelse af grus i øjnene

Her kan fugt og pleje være med til at genskabe komforten. Søger du lindring mod tørre øjne? Læs mere om A.Vogel øjendråber

Ofte stillede spørgsmål om løbende næse

Hvordan stopper man løbende næse?
+
For at stoppe en løbende næse kan det hjælpe at bruge næsespray, der skånsomt fugter og renser næsen. Det er også en god idé at holde næseslimhinderne fugtige, hvilket for nogle kan mindske generne. Desuden kan du undgå irritanter som støv og meget tør luft, da de kan forværre symptomerne.
Hvad hjælper mod løbende næse?
+
Mod en løbende næse er det vigtigt at holde næsen fugtig og rense næsepassagerne skånsomt. At drikke varme drikke kan også hjælpe med at løsne slim og lindre symptomerne. Det er også en god idé at undgå irriterende faktorer som kolde, tørre omgivelser, der kan gøre symptomerne værre.
Hvordan kommer man hurtigt af med stoppet næse?
+
Der findes ikke én løsning, der virker ens for alle, men mange oplever hurtig lindring ved at fugte og rense næsen, fx med en skånsom næsespray. Fugt kan bidrage til en mere behagelig fornemmelse i næsen og gøre det lettere at trække vejret. Det kan også hjælpe at opholde sig i rum med frisk luft og undgå meget tør luft.
Hvorfor bliver jeg ved med at have stoppet næse?
+
Hvis næsen bliver ved med at være stoppet, kan det skyldes, at slimhinderne fortsat er hævede eller irriterede. Tør luft, gentagen irritation eller belastning af næseslimhinden kan gøre, at generne varer længere. I nogle tilfælde kan det være en god idé at være opmærksom på indeklima og give næsen tid til at komme i balance.
Hvor lang tid varer stoppet næse?
+
Stoppet næse er ofte forbigående og kan vare fra få dage til omkring en uge. Hos nogle kan følelsen af stoppet næse vare længere, hvis slimhinderne er irriterede eller udsatte for tør luft over længere tid.
Hvorfor stopper min næse, når jeg ligger ned?
+
Når man ligger ned, ændrer blodgennemstrømningen sig i kroppen. Det kan få slimhinderne i næsen til at hæve mere, hvilket kan give en fornemmelse af stoppet næse. Mange oplever derfor, at næsen stopper mere til om aftenen eller om natten.
Hvordan fjerner man stoppet næse uden næsespray?
+
Nogle oplever lindring uden brug af næsespray ved fx at: sørge for tilstrækkelig fugt i luften, drikke rigeligt, skifte stilling, hvis næsen stopper mest til i bestemte positioner. Disse tiltag kan støtte næsens naturlige funktion, men effekten varierer fra person til person. Mange personer undgår helt at anvende næsespray, da nogle typer næsespray ved hyppig brug kan give tilvænning, og derfor foretrækker nogle mildere alternativer.
Eucalyptus_web_AdobeStock_331959849-aspect-ratio-731-573
Eucalyptus_web_AdobeStock_1210764254-aspect-ratio-408-487

Ingen resultater