Styrk barnets immunforsvar

Dr. Silke Kerscher-Hack

Klinisk billede
I den første periode efter fødslen beskytter moderens antistoffer babyerne mod bakterier, vira og andre patogener. Denne såkaldte redebeskyttelse aftager efter ca. tre måneder. I løbet af denne tid arbejder barnets organisme imidlertid på sit eget immunforsvar: Ved hver kontakt med et patogen ”lærer” barnets forsvarssystem, og det finder en måde at gøre patogenet uskadelig på. Ved fornyet kontakt med patogenet husker de såkaldte lymfocytter, en undergruppe af de hvide blodlegemer, og immunsystemet kan bekæmpe patogenet hurtigere og mere målrettet.

En infektion opstår derfor altid, når patogenet (stadig) er ukendt for kroppens forsvar. Barnets immunforsvar “har derfor brug for” hoste, forkølelse og ondt i halsen. Kun på denne måde kan kroppens forsvar udvikle sig. Et immunsystem kan ikke lære noget i et miljø, hvor perfekt hygiejne konstant overholdes.

Symptomer på øget modtagelighed for infektion hos børn
Når børn bliver forkølede gentagne gange efter hinanden, bekymrer forældrene sig ofte meget. Den øgede forekomst af simple virusinfektioner, der heler igen uden komplikationer, er dog ikke en indikation på immundefekt, især ikke hvis barnet har hyppig kontakt med andre børn (f.eks. i en daginstitution). En øget modtagelighed for forkølelse, hvilket er tegn på en immundefekt, kan være i følgende tilfælde

• et lille barn har mere end otte til tolv infektioner om året
• infektionen heler ikke på trods af tilstrækkelig behandling
• der er hyppige tilbagefald med det samme patogen
• sygdomsforløbet er mere alvorligt end normalt
• barnet lider regelmæssigt af komplikationer, såsom mellemøre- og lungebetændelser, hjernebetændelse (encephalitis) eller meningitis
• den smitsomme sygdom er forårsaget af usædvanlige patogener
• der er vedvarende svampeinfektioner på hud, negle eller i munden
• diagnosticerede immundefekte sygdomme i familien.

Årsag
Udtrykket “immunitet” refererer til en organismes ufølsomhed (resistens) over for eksterne angreb fx fra vira, bakterier eller svampe. Immunitet betyder derfor beskyttelse mod smitsomme sygdomme. Den består af medfødt og erhvervet (adaptiv) modstand:

• Medfødt immunitet er baseret på specielle proteinmolekyler (antistoffer), der kan genkende patogener. Disse overføres fra moderen til fosteret via moderkagen og beskytter mod smitsomme sygdomme efter fødslen. Medfødt immunitet reagerer på samme måde på alle mikroorganismer, hvorfor det også kaldes det “ikke-specifikke immunsystem”.
• Erhvervet immunitet er resultatet af patogenkontakt, hvor forsvarssystemet aktivt skal håndtere sygdomsfremkaldende midler. I et sådant tilfælde taler lægerne om “immunisering”, som opstår, når kroppen beskæftiger sig med bakterier, vira og svampe. I begge tilfælde sætter forsvarsreaktionen hurtigere ind ved fornyet kontakt med det nu kendte patogen. Erhvervet resistens er derfor kun mod det patogen, der forårsagede sygdommen, hvorfor det også kaldes “specifikt immunsystem”.

Denne forsvarshukommelse er også grunden til, at folk kun får nogle sygdomme, såsom mæslinger, én gang i deres levetid. Modstandsdygtighed er dog ikke nødvendigvis knyttet til disse specifikke mekanismer: Hundesygevirus, for eksempel, som er tæt forbundet med mæslingevirus, forårsager ikke sygdom hos mennesker på noget tidspunkt. Denne immunitet er baseret på medfødt, ikke-specifik resistens. I denne proces anerkendes patogenet som fremmed på grundlag af visse overfladestrukturer og uskadeliggøres. Mennesker er derfor immune over for nogle patogener fra begyndelsen og kan opnå immunitet over for andre.

Lægebehandling
I tilfælde af øget modtagelighed for infektioner på grund af en medfødt eller erhvervet immundefekt vil børnelægen indlede en behandlingsprocedure. Ved normal udvikling er medicinske foranstaltninger til styrkelse af immunsystemet ikke nødvendige, da barnets immunsystem – ligesom andre organer – vokser og modnes. Immunforsvaret trænes og styrkes til senere.

Komplikation: Medfødt immundefekt
Medfødte (primære) immundefekter er meget sjældne – omkring et barn ud af 10.000 har medfødte immundefekter. I disse tilfælde fungerer kroppens eget forsvarssystem ikke tilstrækkeligt, hvorfor det ikke kan afværge patogener som bakterier, vira, svampe eller parasitter. Typisk er:

• hyppige infektioner med bakterier og vira
• vedvarende svampeinfektioner på huden eller neglene
• utilstrækkelig vægtøgning og nedsat vækst
• øget forekomst af alvorlige sygdomme som lungebetændelse, meningitis eller blodforgiftning
• uklar kronisk rødme over hele kroppen, især på håndfladerne og fodsålerne. Dette skyldes specielle maternelle immunceller i barnet.

Årsagen til en medfødt immundefekt er en genetisk defekt – immundefekten er derfor arvet. En sådan defekt kan forekomme umiddelbart efter fødslen, men også senere i livet. I modsætning hertil skyldes erhvervede (sekundære) immundefekter f.eks. infektionssygdomme (f.eks. mæslinger), tumorsygdomme (f.eks. leukæmi) eller lægemidler (f.eks. immunsuppressive midler, der undertrykker immunsystemet).

Hvornår skal man se en læge
I tilfælde af forkølelse er et besøg hos lægen tilrådeligt hvis:

• temperaturen på en baby yngre end tre måneder stiger til 38 °C eller højere, eller barnet hoster
• et barns kropstemperatur er 39 °C eller derover (høj feber), eller hvis temperaturen ikke er vendt tilbage til det normale efter senest 2 dage
• babyen eller barnet nægter at drikke i lang tid
• babyen eller barnet virker apatisk
• den generelle tilstand er dårlig, eller barnet fremstår meget sygt
• hosten eller forkølelsen varer længere end en uge eller bliver værre
• åndedrætsbesvær, hæshed eller hurtigere vejrtrækning forekommer
• barnet har smerter
• ørepine forekommer (hos børn under to år) eller varer i mere end to dage
• hosten er smertefuld eller lyder gøende
• slimet bliver gulligt eller – på grund af blodblandinger – rødligt i farven
• symptomer som diarré eller opkastning samtidig med forkølelse
• hududslæt samtidig med forkølelse
• forældrene føler sig utrygge

Risikofaktorer for øget forekomst af sygdomme
I den kolde årstid om efteråret og vinteren er man særligt udsat for vira og bakterier. De trives i de lave temperaturer og formerer sig hurtigt. Derudover lægger det våde og kolde vejr og de svingende temperaturer en stor belastning på barnets immunforsvar. Opvarmning i hjemmet irriterer slimhinderne i luftvejene yderligere og tørrer dem ud. Konsekvensen er en dårligere modstandskraft mod patogener – børnene er mere modtagelige for infektion. Psykisk og fysisk stress, søvnmangel eller mangel på næringsstoffer kan svække immunsystemet yderligere.

Forebyggelse
Børns sundhed kan understøttes af enkle foranstaltninger:

• Amning
• Varieret kost. Vitaminerne, mineralerne og kostfibrene styrker immunforsvaret.
• Undgå overdreven hygiejne, da dette fremmer udviklingen af f.eks. allergi
• Et ophold på 30 til 60 minutter i naturen om dagen
• Rygning forbudt i hjemmet og i bilen
• Daglig udluftning i alle opholdsrum
• Vær opmærksom på skimmelsvamp
• Tilstrækkelig søvn, da immunsystemet kan komme sig under søvn
• Opretholdelse af en stuetemperatur på omkring 18 °C i soveværelset
• Undgå stress, da stresshormoner svækker kroppens forsvar
• Motion og frisk luft

Især under graviditeten
Allerede under graviditeten kan vordende mødre gøre et par ting for at styrke deres ufødte barns immunforsvar ved at:

• undgå stress
• spise en sund og afbalanceret kost
• Ingen rygning
• ikke at drikke alkohol
• naturlig fødsel fremfor kejsersnit

 

Hvilke vitaminer styrker immunforsvaret?
Grundlaget for et velfungerende immunforsvar er en varieret, afbalanceret kost med masser af frugt og grønt jævnfør madpyramiden. Kun med den rette blanding af næringsstoffer kan barnets immunforsvar optimalt afværge patogener. Følgende vitaminer og mineraler er særligt vigtige for et stærkt forsvar:

• Vitaminer A understøtter det medfødte såvel som det erhvervede immunsystem. A-vitamin hjælper til at opretholde huden og slimhinderne, de ydre barrierer mod patogener. A-vitamin findes i animalske fødevarer som lever, og dets forløber, beta-caroten, som findes i farvede frugter og grøntsager som gulerødder, spinat, tomater og abrikoser.
• D-vitamin understøtter blandt andet makrofagerne i det ikke-specifikke immunforsvar såvel som lymfocytterne (undergruppen af hvide blodlegemer) i det specifikke immunforsvar. Det dannes i huden ved sollys. Det findes hovedsageligt i fede fisk, såsom sild eller laks, samt porcini-svampe og kyllingeæg.
• C-vitamin beskytter blandt andet cellerne i immunsystemet ved at opsøge frie radikaler (antioxidant effekt). Det aktiverer makrofagerne og findes for eksempel i citrusfrugter, peberfrugter og kålgrøntsager.
• Zink forbedrer blandt andet udviklingen af visse immunforsvarsceller. Især kød, mælk, ost, bælgfrugter og fuldkornsprodukter er rige på zink.
• Selen er vigtigt for både det medfødte og erhvervede immunsystem. Gode kilder til selen omfatter nødder, såsom jordnødder og paranødder, og visse typer fisk
• Jern forbedrer aktiviteten af makrofagerne og øger antallet af lymfocytter, som tilhører de hvide blodlegemer.

Den største del af immunsystemet er placeret i tarmen. Funktionen af disse forsvarsceller afhænger blandt andet af tarmbakterierne. Af denne grund har børn gavn af en velnæret tarmflora. Fibre fra fuldkornsprodukter eller grøntsager, såkaldte præbiotika, tjener som føde for disse mikrober og bør derfor ikke mangle i kosten. Ligeledes understøtter mejeriprodukter med levende bakterier (probiotika) og fermenterede fødevarer et stærkt immunsystem ved at give et positivt tarmmiljø.

Tips til selvhjælp
Immunforstærkende midler kan styrke voksnes forsvar, men kan være farlige for børn. Brugen af kosttilskud bør også drøftes med en børnelæge inden den første dosis.

Før der anvendes phytopharma, dvs. (friske) planteekstrakter, bør børnelægen konsulteres først. Nyttigt kan være:

– Lancetvejbred (Plantago lanceolata) kan i nogle tilfælde anvendes til lindring af tør hoste
– Lægestokrose (Althaea officinalis) mod irriterede slimhinder
– Frisk rød solhat (Echinacea purpurea) i specielle præparater til børn

 

Kilder:
Internet:
https://flexikon.doccheck.com/de/Immunit%C3%A4t (Hentet: 12.03.2022)
https://www.pharmazeutische-zeitung.de/ausgabe-342016/zwischen-zwei-welten/ (Hentet: 12.03.2022)
https://www.apotheken-umschau.de/familie/kindergesundheit/nestschutz-abwehrkraefte-fuer-neugeborene-793319.html (Hentet: 12.03.2022)
https://www.springermedizin.de/emedpedia/paediatrie/erhoehte-infektanfaelligkeit-bei-kindern-und-jugendlichen?epediaDoi=10.1007%2F978-3-642-54671-6_100 (Hentet: 12.03.2022)
https://www.springermedizin.de/physiologische-infektanfaelligkeit-oder-immundefekt/9309316?fulltextView=true (Hentet: 12.03.2022)
https://www.aerzteblatt.de/archiv/208626/Primaere-Immundefekte-Wenn-ein-Infekt-auf-den-anderen-folgt (Hentet: 12.03.2022)
https://www.gesundheitsinformation.de/das-angeborene-und-das-erworbene-immunsystem.html (Hentet: 12.03.2022)
https://www.kindergesundheit-info.de/themen/krankes-kind/erkrankungen/grippaler-infekt/ (Hentet: 12.03.2022)
https://www.kinderaerzte-im-netz.de/krankheiten/erkaeltung-grippaler-infekt/ (Hentet: 12.03.2022)
https://www.kinderaerzte-im-netz.de/news-archiv/meldung/article/nach-der-geburt-macht-das-immunsystems-eine-rasante-entwicklung-durch/ (Hentet: 12.03.2022)
https://www.kinderaerzte-im-netz.de/news-archiv/meldung/article/babys-werden-mit-gedrosseltem-immunsystem-geboren/ (Hentet: 12.03.2022)
https://www.kinderaerzte-im-netz.de/news-archiv/meldung/article/kleinkinder-sollten-keine-echinacea-praeparate-bekommen/ (Hentet: 12.03.2022)
https://www.bdh-online.de/krankheiten-lexikon/infektanfaelligkeit-bei-kindern/ (Hentet: 12.03.2022)
https://www.swissmom.ch/de/krankheiten-baby-und-kind/kleine-wehwehchen/abwehrkraefte-staerken-18883 (Hentet: 12.03.2022)
https://www.deutsche-apotheker-zeitung.de/news/artikel/2017/12/01/warum-immer-ich-das-immunsystem-staerken (Hentet: 12.03.2022)
https://www.bzfe.de/ernaehrung/ernaehrungswissen/gesundheit/das-immunsystem-staerken/ (Hentet: 12.03.2022)
https://www.usz.ch/krankheit/immundefekte/ (Hentet: 12.03.2022)

pdf:
Tysk samfund for pædiatri og ungdomsmedicin: Mit barn har konstant infektioner … (2018), https://www.dgkj.de/fileadmin/user_upload/images/Elternseite/Elterninformationen/DGKJ_Infekte_18.pdf
Liese: Das infektanfällige Kind, Z. Allg. Med. 2003; 79:483 – 489 https://www.online-zfa.de/fileadmin/user_upload/Heftarchiv/ZFA/article/2003/10/10.1055-s-2003-43443.pdf

Bøger:
Kayser, Bienz, Eckert, Zinkernagel: Medizinische Mikrobiologie, Thieme, 10. udgave (2001)
Naturmedizin für Kinder, Zabert Sandmann, 1. udgave (2005)
Mayatepek: Pædiatri, Urben & Fischer, 1, udgave (2007)