Immunforsvaret – et kort overblik

Immunforsvarets opgave er, at beskytte kroppen mod sygdomme af alle slags og mod angreb fra patogener. Derfor sammenligner mange immunforsvaret med en hærstyrke. Imidlertid er det mere som et godt organiseret firma: Alle ansatte kender deres job og ved præcis hvad der skal gøres. Alle arbejder tæt sammen i et fuldt koordineret team – og i de allerfleste tilfælde vil et opstået problem blive løst indenfor kortest mulig tid. De ansatte tilhører hver deres gruppe; det medfødte og det erhvervede immunforsvar. De arbejder med henholdsvis cellulære og humorale mekanismer. Eksempler på celler kan være fagocytter (makrofager) som eliminerer angribere, især anti-stoffer. Det humorale forsvar består af kropsvæsker (f.eks. blod og lymfe) og deres bestanddele. Det cellulære og det humoral immunforsvar er inddelt i en specifik og en u-specifik del.

Det specifikke immunforsvar: er langsommere om at reagere, men til gengæld deltager det meget effektivt i bekæmpelsen af ubudne mikroorganismer. Det er til stede ved fødslen, men dette forsvar tilpasser sig de mikroorganismer, der angriber kroppen, og derfor betegnes det også det tillærte immunforsvar. Det smarte ved det specifikke forsvar er, at det husker tidligere indtrængere og skaber immunitet mod dem.

Det uspecifikke immunforsvar: kaldes også det medfødte forsvar, da det har sin fulde funktion helt fra fødslen. Dette forsvar reagerer meget hurtigt på enhver ubuden gæst i kroppen. Det kan ses som den første og akutte forsvarslinje i systemet.

Hvordan ved jeg at mit immunforsvar trænger til hjælp?

1. Du er ofte forkølet
2 eller 3 årlige forkølelser af omkring 10 dages varighed er normalt for voksne. Men hvis du nyser og hoster konstant, hvis én infektion følger den næste, hvis en forkølelse ikke bedres selv efter 2 uger, så er det tegn på, at immunforsvaret ikke er optimalt. Dit immunforsvar kan ikke følge med.

2. Du får flere andre infektioner i løbet af et år
Hvis du rammes af andre infektioner f.eks. i bihuler og ører eller har haft brug for mere end 2 anitbiotikabehandlinger på et år.

3. Fordøjelsen
En stor del af vores immunforsvar er lokaliseret i fordøjelseskanalen hvor tarmbakterier sørger for en god balance. Hold øje med, at fordøjelsen fungerer godt.

4. Dårlig heling
Sårheling er også afhængig af immunforsvaret. Hvis du får en hudafskrabning, hvis du skærer eller brænder dig så vil kroppen gå i forsvarsposition. Patogener kan trænge gennem den beskadigede hud og derfor skal huden repareres hurtigts muligt. Immuncellerne hjælper med dette. Så, hvis huden heler for langsomt peger det på, at immunforsvaret ikke er optimalt.

5. Dit stressniveau er højt
Stress over længere tid påvirker immunforsvaret; antallet af hvide blodlegemer som skal bekæmpe infektioner falder. Det er ikke et tilfælde, at man ofte bliver syg efter en vanskelig periode på jobbet eller efter en følelsesmæssig krise. Stress perioder er også ofte kendetegnede ved for lidt motion og dårlig søvn.

6. Du føler dig træt og udmattet
Er du træt selvom du faktisk sover nok? Udmattet og energiforladt? Det kan også være tegn på, at immunforsvaret trænger til lidt støtte.

Det er imidlertid ikke altid så let at identificere årsagen til at immunforsvaret har brug for lidt hjælp. Bagvedliggende helbredsproblemer, intolerancer, alder og livsstil spiller også en rolle.

Hvordan kan jeg hjælpe mit immunforsvar?
Der er stadig meget vi ikke ved om immunforsvaret da dets funktioner er så mangesidede og sammenflettede. Sammenhængen med en sund livsstil, motion, kost, stress, alder og mange andre faktorer studeres af forskere i hele verden. Selvom det ikke er klart defineret, hvordan de enkelte elementer hænger sammen, så er det helt sikkert, at hver eneste del af kroppen nyder godt af en bevidst sund livsstil. At følge de officielle råd for en sund livsstil er den bedste måde at hjælpe dit immunforsvar på.

Læs mere om Echinaforce®

Hvilke aktiviteter hjælper mit immunforsvar?

• Regelmæssig motion er den bedste måde at holde hjerte og kredsløb igang, det giver øget modstandskraft mod stress og hjælper immunforsvaret.
• Moderat motion i frisk luft er nok, 30 – 45 min, helst hver dag og al slags vejr
• En gå- eller spadseretur er god for dig og skånsom for leddene. Frisk, men ikke for hurtig, gang er det bedste.
• Udholdenheds sport som cykling, hiking, jogging eller svømning er også godt
• Udendørs motion modvirker også vitamin D mangel. Selv når solen ikke skinner vil UV stråler gennemtrænge hud uden påklædning.
• Men du skal også motionere i vind og vejr. Hvis det er gråt, koldt og vådt vil gang/løb, jogging eller hiking i frisk luft stimulere blodcirkulationen og fugte slimhinderne i luftvejene – og dit immunforsvar vil være taknemmeligt. Som det hedder sig: “Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning”
• Hvis det slet ikke er muligt at gå udenfor, så har det også positiv effekt på immunforsvar, vægt, muskelstyrke og udholdenhed med lidt tid på motionscyklen efter fyraften.
• Kneipp terapi understøtter immunforsvaret på langt sigt når det udføres regelmæssigt. Du kan også også bruge dit badekar derhjemme til terapien.
• Regelmæssige sauna besøg, et par gange om ugen, kan også hjælpe immunforsvaret. De vigtigste effekter af dette er stress-reduktion og fugtning af slimhinderne.
• Dog bør du, før du tilføjer regelmæssige sauna besøg til dit motionsprogram, spørge din læge til råds. Forsigtighed tilrådes f.eks. ved astma, KOL, kredsløbsproblemer, tendens til svimmelhed og altid ved akutte infektioner, forkølelser og feber.
• Overdriv ikke: for megen motion kan medføre negativ stress og kortvarigt belaste immunforsvaret. De som overbelaster sig selv har tendens til at opnå den modsatte effekt og blive mere modtagelige overfor infektioner.

Hvilken livsstil er god for mit immunforsvar?

Foruden kost og motion er der andre livsstilsfaktorer som kan have betydning for dit immunforsvars sundhed.

• Få tilstrækkelig søvn: Medens vi sover, fornyer de celler vi bruger til at bekæmpe virus og bakterier sig selv. Dette forklarer hvorfor tilstrækkelig søvn hjælper immunforsvaret. Det er dog forskelligt fra person til person hvor meget søvn man behøver. En tommelfingerregel er 6 – 8 timer hver nat. Under alle omstændigheder bør det ikke være mindre i det lange løb.
• Stress har samme effekt som for lidt søvn. Permanent stress, konstant træthed, udmattelse og permanent anspændthed påvirker immunforsvaret. Tal med din chef og kolleger om hvordan stressede perioder med stort arbejdspres bedst kan klares. Hvis der er stress i familien, så led efter årsagen, tal med din partner og/eller gode venner for at få et godt råd.
• Lad være med at ryge! Vidste du, at der er omkring 4800 kemiske stoffer i cigaretrøg? Vanedannende nikotin er blot et af dem. Cirka 90 af disse stoffer er bevist kræftfremkaldende; inklusive stoffer som mennesker helt bevidst har valgt ikke at indtage: Arsenik, bly, benzen, formaldehyd og nitrosaminer. Rygning er voldsomt belastende for dit helbred. Mulige konsekvenser er KOL, lungekræft eller andre ondartede tumorer, emfysem, leukæmi og gen-skade.
• For megen alkohol er heller ikke godt for helbreddet. Alkoholmisbrug har alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser. Alkohol påvirker immunforsvaret negativt. De hvide blodlegemer, især de såkaldte fagocytter som hurtigt angriber skadelige indtrængere, hæmmes meget af alkohol i blodet.
• Den gode nyhed: Kærlighed styrker immunforsvaret ! Når mennesker er hengivne overfor hinanden, kysser og krammer, så frigives hormonet oxytoxin. Dette hormon hæmmer stress hormonet kortisol. På denne måde styrkes immunforsvaret indirekte når vores indbyrdes kontakt er øm og kærlig.