Immunforsvaret – et kort overblik!

Immunforsvaret har til opgave at beskytte kroppen mod sygdomme af alle slags og mod angreb fra bakterier/virusser (patogener). Derfor sammenligner mange immunforsvaret med en hærstyrke. Imidlertid er det mere som et godt organiseret firma: Alle ansatte kender deres job og ved præcis hvad der skal gøres. Alle arbejder tæt sammen i et fuldt koordineret team — og i de allerfleste tilfælde vil et opstået problem blive løst indenfor kortest mulig tid.

De ansatte tilhører hver deres gruppe; det medfødte og det erhvervede immunforsvar. De arbejder med henholdsvis cellulære og humorale mekanismer. Eksempler på celler kan være fagocytter (makrofager) som eliminerer angribere, især antistoffer. Det humorale forsvar består af kropsvæsker (f.eks. blod og lymfe) og deres bestanddele. Det cellulære og det humorale immunforsvar er inddelt i en specifik og en uspecifik del.

Det medfødte immunforsvar

Det medfødte immunforsvar, også kendt som det naturlige og uspecifikke immunsystem, har sin fulde funktion fra fødslen af. Dette forsvar reagerer meget hurtigt på enhver ubuden gæst i kroppen og kan ses som den første og akutte forsvarslinje i systemet.

Det adaptive immunforsvar

Det adaptive immunforsvar, også kendt som det erhvervede og specifikke immunsystem, er langsommere om at reagere, men til gengæld deltager det meget effektivt i bekæmpelsen af ubudne mikroorganismer. Det er til stede ved fødslen, men dette forsvar tilpasser sig de mikroorganismer, der angriber kroppen, og derfor betegnes det også det tillærte immunforsvar. Det smarte ved det specifikke forsvar er, at det husker tidligere indtrængere og skaber immunitet mod dem.

Hvordan ved jeg, at mit immunforsvar trænger til hjælp?

Der findes en række tegn, der kan indikere, at dit immunforsvar har brug for en hjælpende hånd. Læs mere om dem nedenfor, og se, om du kan genkende nogen af dem.

  1. Du er ofte forkølet
    To eller tre årlige forkølelser af ca. 10 dages varighed er normalt for voksne. Men hvis du nyser og hoster konstant, hvis én infektion følger den næste, eller hvis en forkølelse ikke er i bedring af sig selv efter 2 uger, kan det være et tegn på, at dit immunforsvar ikke kan følge med.
  2. Du får flere andre infektioner i løbet af et år
    Hvis du rammes af andre infektioner end forkølelse, f.eks. i bihuler eller ører, eller hvis du har haft brug for mere end to antibiotikabehandlinger på et år.
  3. Du oplever problemer med fordøjelsen
    En stor del af vores immunforsvar er lokaliseret i fordøjelseskanalen, hvor tarmbakterier sørger for en god balance. Hold øje med, at fordøjelsen fungerer godt.
  4. Din hud heler langsomt
    Sårheling er også afhængig af immunforsvaret. Hvis du får en hudafskrabning, hvis du skærer eller brænder dig, så vil kroppen gå i forsvarsposition. Bakterier/virusser (patogener) kan trænge gennem den beskadigede hud, og derfor skal huden repareres hurtigst muligt. Det hjælper immuncellerne med. Hvis huden heler for langsomt, kan det være en indikator for, at immunforsvaret ikke er optimalt.
  5. Dit stressniveau er højt
    Stress over længere tid påvirker immunforsvaret, hvor antallet af hvide blodlegemer, som skal bekæmpe infektioner, falder. Det er derfor ikke et tilfælde, at man ofte bliver syg efter en vanskelig periode på jobbet eller efter en følelsesmæssig krise.
  6. Du føler dig træt og udmattet
    Er du træt, selvom du faktisk sover nok? Udmattet og energiforladt? Det kan også være tegn på, at immunforsvaret trænger til lidt støtte.

Vigtigt er det at pointere, at det ikke altid er så let at identificere årsagerne, til at immunforsvaret har brug for lidt hjælp. Bagvedliggende helbredsproblemer, intolerancer, alder og livsstil spiller også en rolle.

Hvordan kan jeg hjælpe mit immunforsvar?

Der er stadig meget, vi ikke ved om immunforsvaret, da dets funktioner er så mangesidede og sammenflettede. Sammenhængen med en sund livsstil, motion, kost, stress, alder og mange andre faktorer studeres af forskere i hele verden. Selvom det ikke er klart defineret, hvordan de enkelte elementer hænger sammen, så er det helt sikkert, at hver eneste del af kroppen nyder godt af en bevidst sund livsstil. At følge de officielle råd for en sund livsstil er den bedste måde at hjælpe dit immunforsvar på.

 

Senior woman blowing nose in napkin

Hjælp dit immunforsvar

Immunforsvaret er et stort netværk af celler, signalstoffer og organer, som findes i hele kroppen, og som beskytter os mod svampe, bakterier, parasitter og andre skadelige stoffer 365 dage året rundt. Uden immunforsvaret kan vi ikke leve, og vi bør derfor hjælpe immunforsvaret med at fungere bedst muligt.

For bedst mulig effekt bør immunforsvaret være i balance, og de enkelte dele skal arbejde harmonisk sammen. Nedenfor har vi samlet de produkter fra vores udvalg, der kan bidrage positivt til dit immunforsvar.

 

 

Ingen resultater