Naturlig og ikke vanedannede næsespray

A.Vogel Sinuforce Næse Spray (20 ml)

  • Hurtig lindring af tilstoppet eller løbende næse
  • Mild og skånsom for hele familien
  • Kan benyttes flere gange dagligt i op til 30 dage
  • Naturligt indhold af pebermynte-, eukalyptus- og kamilleolie

 

SKU: 6850

89,95 DKK

Add to cart
BESKRIVELSE
INGREDIENSER
YDERLIGERE INFORMATION

Sinuforce Næsespray – naturlig næsespray mod tilstoppet og løbende næse

Næseslimhinden er en vigtig og integreret del af det forsvar, vi har mod uvedkommende stoffer. Den fungerer som en slags ”fluepapir”, der fanger de partikler, som følger med indåndingsluften, når vi trækker vejret. Slimhinden er normalt dækket af et forholdsvis tykt og sejt lag slim. Det er denne slim, som opfanger og fastholder de små partikler og forhindrer dem i at komme længere ind i luftvejene. Når partiklerne er opfangede, bliver de transporteret ud igen ved hjælp af små fimrehår, som sidder på slimhinden. Fimrehårene renser partiklerne bort ved hjælp af små, fejende bevægelser.

Når slimhinden bliver irriteret, vil den typisk reagere ved enten at øge mængden af slim og gøre slimen tyndere eller ved, at den hæver op.

Når mængden af slim øges og den samtidig bliver tyndere, opleves det som en konstant løbende næse med alle de ubehageligheder, der følger med: øm næse, hudløshed og en konstant pudsen næse. Den reaktion opleves ofte, når man indånder irriterende eller allergene stoffer, men kan også optræde ved en forkølelse.

Den hævede slimhinde er mest kendt i forbindelse med forkølelse. Næseslimhinden hæver op og mindsker passagen gennem næsen med den velkendte, tilstoppede fornemmelse til følge. Det bliver svært at trække vejret gennem næsen, hvilket er særligt irriterende, når man skal sove.

I sådanne situationer leder man efter en næsespray til behandling af tilstoppet næse eller løbende næse.

Hvordan slipper man af med en tilstoppet næse?

Sinuforce Næsespray er en naturlig og ikke vanedannede næsespray baseret på fysiologisk saltvand og urter, som er gode for næseslimhinden. Sinuforce Næsespray mindsker hævelsen af slimhinden således, at der skabes passage, og man trækker vejret lettere. Sinuforce Næsespray lindrer også ved løbende næse. De gode indholdsstoffer vedligeholder også næseslimhindens beskyttende funktion. De naturlige, æteriske olier, pebermynte, kamille og eukalyptus skaber luft og giver en lindrende effekt. Sinuforce Næsesprayen kan anvendes af både voksne, gravide, ammende og børn ned til 2 år.

Sinuforce Næsespray er ikke vanedannende og kan anvendes i op til 30 dage.

Anvendelse

Børn 2 – 12 år: 1 pust i hvert næsebor 1 – 2 gange dagligt i max 30 dage
Voksne og børn over 12 år 1 – 2 pust i hvert næsebor 3 – 5 gange dagligt i max 30 dage
Gravide og ammende 1 – 2 pust i hvert næsebor 3 – 5 gange dagligt i max 30 dage
Sinuforce Næsespray er et medicinsk udstyr, læs indlægssedlen før brug.

*Næsesprayen bør ikke anvendes af børn under 2 år.

Medicinsk udstyr

Medicinsk udstyr omfatter en bred vifte af produkter, der anvendes til at diagnosticere, forebygge, lindre eller behandle patienter. Det kan omfatte alt fra simple engangsartikler som nåle og sprøjter til avanceret udstyr som MR-scannere og hjertekirurgiske robotter. Det er vigtigt at medicinsk udstyr er sikkert og effektivt, og der er derfor underlagt streg regulering og kvalitetskontrol for at sikre patienternes sikkerhed og trivsel. Medicinsk udstyr skal leve op til to EU forordninger og samtidig skal det være CE-mærket, inden det kommer på markedet. Lægemiddelstyrelsen skal ikke godkende medicinsk udstyr, men de fører tilsyn med fabrikanter af medicinsk udstyr og kan derved reagere ved kendskab fejl og mangler.

A.Vogel har siden 1923 udviklet og fremstillet helseprodukter, naturlægemidler og kosttilskud med fokus på friske planter, vildtsamlede eller økologisk dyrkede.

Ingredienser

Indhold: 20 ml

Ingredienser:

Fysiologisk saltvand (Renset vand, natriumchlorid (NaCl), Dinatriumhydrogenfosfat-12H2O, Natriumdihydrogenfosfat-2H2O)
Sorbitol
PEG-40 hærdet ricinusolie
Eucalyptus globulus | Eukalyptusolie
Mentha piperita | Pebermynteolie
Chamomilla recutita | Kamilleolie

Yderligere information

Weight 0.05 kg
Brands

Indhold

Leverandør

EAN7610313410781
Forkoelelse-scaled-aspect-ratio-731-573
  • KUNDESERVICE

    Ring til +45 8770 8770

  • FRI FRAGT I DANMARK

    Ved køb over 199,-

  • LEVERING 1-3 HVERDAGE

    Ved bestilling inden kl. 12.00