Hvad sker der med kvindekroppen i overgangsalderen?

Mange har hørt om overgangsalderen og ved, at det rammer kvinder, når de når en vis alder. Men det er de færreste, der ved, hvad der egentlig sker, når kvinder kommer i overgangsalderen. Overgangsalderen betegner perioden omkring en kvindes sidste menstruation. Typisk siges det, at når man ikke har haft menstruation i et år, så er man i menopause.

Det varierer fra kvinde til kvinde, hvornår overgangsalderen, eller menopausen, sætter ind. I gennemsnit rammes kvinder dog af overgangsalderen, når de runder 52 år, hvor de har den sidste menstruation. Perioden, hvor overgangsalderen står på, varierer også fra kvinde til kvinde. Normalt varer overgangsalderen et par år, men for nogle er det blot 10 måneder, mens det for andre er 10 år.

Hvad sker der i kroppen?

Når du som kvinde nærmer dig overgangsalderen, vil dine æggestokke begynde at producere mindre af de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Det er disse hormonelle ændringer, der giver symptomer på overgangsalderen.

De lavere niveauer af østrogen og progesteron, samt ændringerne i niveauerne af det follikelstimulerende hormon (FSH) og det luteiniserende hormon (LH), forårsager forskellige forandringer i kroppen, som indikerer, at du bevæger dig ind i menopausen. Det er dog først, når æggestokkene stopper helt med at producere de to kvindelige kønshormoner, østrogen og progesteron, at man har nået menopausen.

Hvis du gerne vil vide, om overgangsalderen er i gang hos dig, kan du få foretaget en blodprøve hos lægen, hvor din hormonbalance måles. Typisk kontrollerer en blodprøve det follikelstimulerende hormon (FSH), som hjælper med at kontrollere østrogenniveauet i æggestokkene, og som stiger i takt med overgangsalderen — modsat niveauerne af østrogen og progesteron, der falder i takt med overgangsalderen.

Overgangsalderens 3 faser 

Oftest opdeles kvinders overgangsalder i 3 faser eller perioder. Den første fase kaldes perimenopausen, og denne fase omhandler perioden op til menopausen, som kan omfatte flere måneder såvel som år. Her gennemgår kvindekroppen fysiske forandringer, og de hormonelle ændringer, der sker i kroppen, begynder at vise sig som forskellige symptomer. I denne fase får du stadig din menstruation, men uregelmæssigheder kan meget vel forekomme.

Den anden fase er menopausen, og det er her, overgangsalderen for alvor viser sig. Det er også i denne periode, at mange kvinder oplever symptomer på kroppens forandring, fx hedeture, nedsat sexlyst, humørsvingninger og søvnproblemer. Fasen varer typisk 1-2 år, men kan strække sig helt op til 10 år. Menopausen er defineret ved kvindens sidste menstruation, som i gennemsnit indtræder omkring 52-årsalderen. 

Den tredje og sidste fase kaldes postmenopausen og betegner perioden efter den sidste menstruation. I denne fase producerer dine æggestokke ikke længere æg, hvorfor du ikke længere kan blive gravid. Postmenopausen indtræder typisk 12 måneder efter din sidste menstruation og kan involvere samme symptomer som menopausen, dog i en aftagende grad. Når symptomerne er helt aftaget, har man som kvinde overstået overgangsalderen og dens tre faser.

Kan jeg gøre noget for at afhjælpe symptomerne ifm. overgangsalderen? 

Det er meget forskelligt, hvilke og hvor mange symptomer kvinder rammes af i overgangsalderen. Det varierer også, hvornår symptomerne viser sig, og hvor længe de står på. Uanset hvad du oplever ifm. din menopause, er det vigtigt at understrege, at overgangsalderen, omend den rammer alle kvinder, viser sig på forskellig vis. Der er altså ikke en oplevelse af overgangsalderen, der er mere rigtig eller forkert end en anden.

Det kan være svært at se sig ud af overgangsalderens symptomer og problematikker, men det er heldigvis flere tiltag, du kan gøre for at sikre din velvære, både fysisk og psykisk. Hos Bioforce har vi samlet de tilskud, vi forhandler, som kan afhjælpe forskellige gener ved overgangsalderen. Her finder du bl.a. Menosan fra A. Vogel, som med sit friske udtræk af salvie hæmmer øget svedtendens og bidrager til øget velvære ved overgangsalderen.

web_overgangsalder

Kvinders velvære igennem livets faser

Ingen kvinder er ens, men ens for alle kvinder er, at de gennem livet gennemgår flere forskellige faser; fra teenageårene til de fertile år med små børn til overgangsalderen. Hver fase i livet har noget at byde på, og de fleste støder på udfordringer undervejs, som kræver vores opmærksomhed. Vi vil gerne hjælpe kvinder til at føle sig stærke, sunde og i harmoni med deres krop. Læs mere om kvinders velvære og find produkter, som kan være den hjælp du har brug for.

Ingen resultater