Irritabilitet

Når overgangsalderen sætter ind hos kvinder, sker der en ændring i kroppens hormonbalance. I og med at æggestokkene stopper med at producere det kvindelige kønshormon østrogen, falder østrogenniveauet i kroppen helt naturligt. De fleste ved, at det faldende østrogenniveau påvirker kroppen fysisk, fx i form af svedeture og tørre slimhinder. Men hormonændringerne påvirker også det mentale hos kvinderne, hvor flere oplever øget irritabilitet, træthed, humørsvingninger og initiativløshed.

Hvad spiller ind ift. øget irritabilitet?

Det skiftende humør og perioder med irritabilitet, og til tider aggressivitet, kan skyldes, at kroppen skal vænne sig til den nye hormonbalance, der forekommer, når overgangsalderen indtræder. Andre symptomer ifm. med overgangsalderen kan dog også forårsage øget irritabilitet.

Overgangsalderens fysiske symptomer, som fx hedeture, nattesved, søvnproblemer og hovedpine, kan nemlig også være skyld i, at kvinderne bliver mere trætte, kortluntede og irritable. Ved overgangsalderen, også kendt som menopausen, sker der mange forandringer i kroppen. Kroppen er altså under et større pres end normalt, og det spiller ind på kvinders fysiske, men bestemt også psykiske, velvære.

Er der noget, du kan gøre for at mindske problematikker og konflikter ifm. øget irritabilitet?

Det kan være svært at ændre påvirkningen af psykiske symptomer ifm. menopausen, men der er nogle tiltag, du kan forsøge dig med, som måske kan afhjælpe problematikkerne. Hvis du er ramt af øget irritabilitet, eller andre psykiske symptomer, ifm. overgangsalderen, kan det være en god ide at være ærlig overfor dine nære om, hvordan du har det. På den måde kan de få en lille indsigt i, hvilke følelser du går rundt med og hvad der fylder hos dig. De kan også høre, om der er nogle forbehold, de kan tage, eller ting, de kan gøre, for at det hele ikke ramler over hovedet på dig. 

Hos Bioforce forhandler vi også Menosan fra A. Vogel — et naturpræparat der bl.a. indeholder frisk udtræk af salvie, som bidrager positivt til kvinders velvære ved overgangsalderen.

web_overgangsalder

Kvinders velvære igennem livets faser

Ingen kvinder er ens, men ens for alle kvinder er, at de gennem livet gennemgår flere forskellige faser; fra teenageårene til de fertile år med små børn til overgangsalderen. Hver fase i livet har noget at byde på, og de fleste støder på udfordringer undervejs, som kræver vores opmærksomhed. Vi vil gerne hjælpe kvinder til at føle sig stærke, sunde og i harmoni med deres krop. Læs mere om kvinders velvære og find produkter, som kan være den hjælp du har brug for.

Ingen resultater