De 4 sæsoner i A. Vogels haver i Schweiz
Et af Alfred Vogels mantraer var, at “man kan ikke lave gode produkter af en dårlig råvare”. Derfor var det første som Alfred Vogel gjorde når han kom på fabrikken, at gå en tur ud i haverne. Han vidste nemlig, at hvis planterne havde det godt så havde fabrikken de bedste forudsætninger. Netop planternes trivsel vægtes også meget højt den dag i dag,
Haverne er det som gør Alfred Vogels produkter til noget særligt, Havernes historie strækker sig helt tilbage til Alfred Vogels klinik og hans jagt på nye arealer, da de eksisterende rundt om klinikken ikke længere slog til. Produktionen finder i dag sted på en ny og moderne lægemiddelgodkendt fabrik som ligger ved Bodensøens kant, en kort afstand fra St. Gallen. Fabrikken er placeret lige midt i haverne, hvilket gør det nemt at høste og bruge planterne, medens de stadig er friske.
Vigtigt at have hjertet med
Alfred Vogel lagde mærke til, at nogle mennesker er bedre til at dyrke planter end andre. Hans teori var, at selvom gødning og vand klart er, hvad en plante har mest brug for, så er kærlighed til planterne også en afgørende faktor, da det bestemmer, hvor stor umage man gør sig med plantens pleje. “Den, som ikke holder af sine planter, har heller ikke den store lyst til at tage sig godt af dem, så det bør ikke være en stor overraskelse, at resultatet ikke bliver det bedste”.
Besøgshaven i Teufen
Bliv klogere på hele processen for Echinaforce
Årets gang i vores haver i Schweiz gentager sig igen og igen. Det er en ret fantastisk cyklus at følge: Fra frøene høstes efter afblomstring – til spirring i foråret – til markerne blomstre igen – til høst – til produktionen på vores fabrikker – til indsamling af nye frø til næste års produktion – osv. osv. Samme proces gør sig gældende for de fleste af vores A. Vogel produkter.
Forår – spirer og ukrudt
Foråret er travlt i A. Vogels haver. I det tidlige forår viser de udvalgte planter sig som små spirer. Det er vigtigt at huske, at en sund plante starter som et sundt frø. Derfor dyrker vi ikke blot vores egne planter. Vi insisterer også på at lave vores egne frø. På den måde har vi altid kontrol over den økologiske dyrkning, og vi kan bruge planterne helt friske. Echinacea og Perikon er de første frø, som sås.
I april vågner haven for alvor. Solen står højere på himlen, dagene bliver længere, jorden tørrer, og fugle og insekter vender tilbage. De unge planter fra drivhuset slippes ud på friland fra midt i april og fremefter, og i maj bliver det for alvor tid til at høste ukrudt. Men det, som for nogen er ukrudt, er for andre noget helt andet. Selvom lugearbejdet er afgørende, har vi ingen intention om at fjerne ukrudtet for tid og evighed. Vi bruger derfor heller ikke sprøjtemidler. Ukrudtsplanter er af stor betydning for planternes bio-diversitet, og de tiltrækker flere forskellige insekter og dyr. Det ukrudt, vi hakker op i bedene, omsættes i en særlig ukrudtskompost, som vi bruger på områder, som ikke er i aktiv drift. Ukrudtet er en ressource på lige fod med vores lægeplanter og fortjener samme omhu.
Sommer – blomstrende marker og ro på
Omkring juni står vores Echinacea-marker med røde toppe, og blomsterne begynder at udvikle sig. Andre planter som baldrian, humle, passionsblomst og perikon trives også i det varmere vejr.
Havearbejdet i den tidlige sommer er ikke så vanskeligt, da vi befinder os midt mellem udplantning og hovedhøsten, som løber fra juli til september. Der er tid til at beundre resultaterne af de forrige måneders arbejde. Som juli skrider frem, bliver vores Echinacea-marker stadig mere intenst røde.
Efterår – den travleste tid i haven
Sensommer og efterår er den travleste tid i haven. Nu er det tid til vores Echinacea-høst. I august høster vi dagligt helt op mod 5.500 kg.
Senere samler vi frø fra de toårige gamle planter, som har fået lov at gå i frø. De tørre blomsterhoveder høstes, frøene rystes ud, og så har vi de frø, vi skal bruge til næste sæsons planter. Det har vi gjort, siden Alfred Vogel anlagde haven og de planter, vi i dag bruger til at fremstille Echinaforce, er direkte efterkommere af de frø, som var de første Alfred Vogel lagde i havens jord.
Høsten i Roggwil er næsten ovre, når oktober rammer haven, og hele høsten er i hus omkring november. Det er kun nogle få urter, som plukkes og samles bedst i det sene efterår.
Vinter – og verdens bedste kompost
Haveåret starter allerede medens jorden stadig er dækket af sne og omfatter en af de vigtigste opgaver; nemlig forberedelse til den kommende dyrkningssæson. Forberedelse er vigtig og omfatter ikke blot planlægning, men også den afgørende jordforbedring. I januar måned pløjes den overvintrende vegetation ned i jorden, så den kan komme til gavn og forbedre jordens kvalitet. Dernæst hviler jorden lidt og snart er det tid til verdens bedste kompost, grundlaget for enhver vellykket dyrkningssæson. “En god kompost er jordens bedste ven” sagde Alfred Vogel og heldigvis følger erfarne gartnere i hans fodspor, også hvad dette angår. Komposten bliver lavet af det plantemateriale der tilbage når de friske planter har afgivet deres værdifulde substanser til det færdige helseprodukt.