Stress & hvad det gør ved immunforsvaret

I dag er stress allestedsnærværende. Men hvordan håndterer vores immunforsvar det? Forsvarscellerne registrerer stresshormoner. I akutte stressede situationer viser visse forsvarsceller øget aktivitet – immunforsvaret registrerer så at sige stressen og er klar til at reagere. Men hvis stress-situationen varer for længe (og dermed bliver kronisk), undertrykkes vores immunforsvar; det uspecifikke og specifikke immunforsvar er svækket. Dette fører til øget modtagelighed for infektioner, og efter særligt stressede tider er vi oftest mere modtagelige for fx forkølelse, og bliver mere syge.

Dr. Silke Kerscher-Hack

Udseende / klinisk billede
Udtrykket “stress” refererer til en persons reaktion på en fysisk eller psykologisk belastning forårsaget af specifikke eksterne stimuli. Eksempler på sådanne udløsere, også kendt som stressorer, er:
• kemikalier, lægemidler (kemiske stressfaktorer)
• varme, støj (fysiske stressfaktorer)
• sult, skader, sygdomme (fysiske stressfaktorer)
• usikkerhed, frygt for fiasko (psykologiske stressorer)
• konflikter, gruppepres (sociale stressfaktorer)
• kritiske livsbegivenheder og traumatiske begivenheder

Enhver stimulus kan forårsage stress, men det behøver det ikke. Dette afhænger af, hvordan den pågældende person opfatter det. Grundlæggende er der tre muligheder.

Stimulansen er klassificeret som:
• Irrelevant. Ingen yderligere reaktion.
• Stimulerende. Dette fører til eustress – en positiv, sund stress, stimulerende for sind og krop samt præstationsfremmende. Et eksempel på dette er et nyt job eller et kommende bryllup.
• Truende/skadelig. Disstress opstår – en negativ, usund stress. Det sætter kroppen i en permanent tilstand af beredskab til kamp eller flugt og kan afhængigt af intensiteten forårsage fysiske og psykiske symptomer på sygdom. Eksempler er overbelastning eller travlhed på arbejdspladsen eller støjforurening.

En anden (sekundær) vurdering præciserer, om situationen kan håndteres, og hvilke færdigheder der er til rådighed for den pågældende person. Dette omfatter blandt andet den eksisterende selvtillid, materielle ressourcer (f.eks. aktiver) samt sociale støttemuligheder (transaktionsstressmodel ifølge Lazarus). Så denne fase bestemmer, om personen føler sig stresset. Hvis de nødvendige ressourcer er til rådighed, kan stresset håndteres. Hvis disse mangler, opstår der stress.

Symptomer / klager
Disstress påvirker hele organismen og kan beskadige den – nogle gange irreversibelt. Det er en risikofaktor for mange forskellige psykiske, psykosomatiske og fysiske sundhedsproblemer:

• kardiovaskulært system: brystsmerter, hjertebanken (takykardi), forhøjet blodtryk (hypertension), næseblod på grund af forhøjet blodtryk, forhøjede blodfedtniveauer, hvilket igen kan føre til hærdning af arterierne (aterosklerose)
• muskler og skelet: spændinger, især i skulder- og nakkeområdet, hovedpine som følge af spændte muskler, smerter i lænden eller armene
• nervesystem: besvimelse (synkope) på grund af en overreaktion af nervesystemet
• reproduktionssystem: påvirkning af menstruationscyklussen, tilbagevendende vaginale infektioner, impotens (erektil dysfunktion), for tidlig sædafgang
• mave-tarmsystemet: halsbrand, mavesmerter, ubehag i maven, diarré, forstoppelse eller flatulens, spiseforstyrrelser
• sensoriske organer: synsforstyrrelser (se grå og mørke pletter, se forvrængede billeder), øget intraokulært tryk, ringen i ørerne, nedsat smertetolerance
• immunsystem: øget risiko for sygdom (f.eks. infektioner) eller øget risiko for alvorlige sygdomsforløb
• søvnforstyrrelser, mareridt

Psykologiske tegn på stress:
• nervøsitet f.eks. tænder, der slibes om natten, stammen, glemsomhed
• koncentrationsbesvær
• ubalance, utilfredshed, irritabilitet
• depressivt humør, modløshed
• føler sig syg (hypokondrier).

Årsager
Stress opstår, når byrden ikke kan håndteres med de tilgængelige ressourcer. I dette tilfælde aktiveres de to spændingsakser:
Den sympatiske-binyremedullære akse, også kaldet det sympatisk-medullære system af læger, bruges til kortvarig tilpasning til stress. Inden for få sekunder reagerer kroppen på de truende miljøforhold og aktiverer det sympatiske nervesystem. Dette tilhører det autonome nervesystem, som regulerer de processer i kroppen, der ikke kan kontrolleres frivilligt, såsom vejrtrækning eller hjerteslag. Dens aktivering frigiver hormonerne adrenalin og noradrenalin i blodbanen. Disse har en effekt på forskellige organer. For eksempel hæmmer de mave-tarmsystemet, frigiver de lagrede energistoffer fedt og glykogen (opbevaringsformen af sukker og kulhydrater) og øger hjerteslaget, hvilket forbedrer blodgennemstrømningen til musklerne, huden og hjernen. Derudover har de en dilaterende virkning på bronchiale rør, så iltoptagelsen øges. Kroppen er nu klar til kamp eller flugt (kæmp-og-flygt-respons).

Hypothalamus-hypofysen-binyreaksen aktiveres med en tidsforsinkelse. Det forbereder kroppen på, at stresset varer længere (længerevarende tilpasning). Efter udsættelse for stressoren udløses en kaskade af reaktioner, som endelig får binyrebarken, et underområde af binyrerne, til at frigive kortisol. Konsekvenserne af dette hormon er på den ene side forskellige specifikke og uspecifikke forsvarsprocesser. For at opretholde et konstant blodsukkerniveau selv under ekstreme miljøforhold omdannes aminosyrer til glukose, når der er en høj koncentration af kortisol i blodet. Hvis kulde er årsagen til stress, forårsager kortisol frigivelsen af skjoldbruskkirtelhormoner for at øge den basale metaboliske hastighed og dermed kropstemperaturen.

Derudover advarer kortisol også om det naturlige eller medfødte immunforsvar (ikke-specifikt immunsystem), det første tilfælde i forsvaret mod patogener, f.eks. virusrelaterede infektioner. Antallet af naturlige dræberceller og fagocytter stiger, så bakterier, svampe og vira kan uskadeliggøres mere effektivt. Men kort efter stigningen falder mængden af immunceller hurtigt igen. Derudover interagerer kortisol med et netværk af forskellige nerve- og immunbudbringere og øger dermed modtageligheden for infektioner. Nogle af disse budbringere undertrykker et passende immunrespons eller forstyrrer hudens og slimhindens barrierefunktion, så patogener lettere kan trænge ind.
Disse processer er grunden til, at akut stress har tendens til at stimulere immunsystemet, mens kronisk stress svækker det.

Lægebehandling
Særlig stresshåndteringstræning hjælper med at reducere stress, hvor berørte personer lærer at håndtere konstruktivt med stressorer, og hvordan man reagerer hensigtsmæssigt på stress. Træningerne består normalt af følgende elementer:

• Patientuddannelse omfatter emner som at genkende stress og skelne mellem stressfaktorer og stressreaktioner på kognitivt, følelsesmæssigt og fysiologisk adfærdsniveau
• I problemløsningstræning lærer de berørte personer blandt andet at identificere den stressende situation, at observere sig selv, at analysere tanke- og adfærdsmønstre og at implementere alternative handlinger i hverdagen.
• I nydelsesfremme registreres mulige fornøjelige, men forsømte aktiviteter, og nye tilbydes. Derudover planlægges pauser med aktiviteter for at kompensere for stress i de daglige rutiner.
• Afslapningstræning, hvor afslappende teknikker som progressiv muskelafslapning, autogen træning og mentale teknikker som tankerejser eller guidet fantasi (forestiller sig smukke behagelige billeder) undervises og praktiseres. Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR), meditation eller dyb vejrtrækning afslapning hjælper også med at klare stress.

Afhængigt af situationen kan følgende lægemidler blandt andet anvendes:
• antihistaminer som beroligende eller sovepiller
• antidepressiver i tilfælde af depression
• neuroleptika i tilfælde af psykoser
• betablokkere, som hæmmer stresshormoner og sænker blodtrykket.
Vigtigt: Den bedste stresshåndtering er ikke til nogen nytte, hvis de berørte personer ikke ønsker at ændre deres egen adfærd (men kun andres). Fordi forandringsprocesser i miljøet er direkte relateret til ens egen adfærd.

Naturopatisk behandling / tips og hjemmemedicin til selvhjælp
Følgende urtemedicin kan bruges som støtte:

• Echinacea/Purple Coneflower (Echinacea purpurea) styrker immunforsvaret for at beskytte mod forkølelses- og influenzavirus og understøtter immunsystemet i tider med stress, søvnmangel og for rygere.
• Valerianerod (Valerianae radix) alene eller i kombination med humle, citronmelisse og/eller passionsblomst for mild nervøs rastløshed og søvnløshed
• Humlekopper (Lupuli flos) i kombination med andre urtemedicin til nervøs rastløshed og vanskeligheder med at falde i søvn
• Citronmelisse blade (Melissae folium) har en beroligende virkning på maven og tarmene ud over deres afslappende og søvnfremkaldende virkning
• Lavendelblomster (Lavandulae flos) til ængstelige stemninger
• Perikon (Hyperici herba) for nervøs rastløshed. Forsigtig: Perikon kan reducere virkningen af mange lægemidler. Derudover bør stærkt sollys undgås
• Passionsblomst urt (Passiflorae herba) til afslapning og søvnforstyrrelser
• Rosenrod (Rhodiolae roseae rhizoma et radix) øger kroppens modstand mod stressfaktorer og forbedrer mental og fysisk ydeevne

Der er også nogle enkle metoder til at berolige sig generelt:
• Slapper af med et varmt bad
• Vask hænder med varmt vand. Dette afslapper musklerne og har en beroligende effekt
• Nynne en melodi. Vibrationerne i stemmebåndene beroliger nerverne
• En lille taske med ting, der fremkalder behagelige minder eller stimulerer sanserne, såsom billeder, en souvenir fra den sidste ferie eller en duft. Dette leder tankerne til positive minder og har en afslappende effekt
• Løsne op med udstrækning, dyb vejrtrækning og grimassering
• Slap af i ansigtsmuskler ved at tygge. Blegselleristængler, for eksempel, som indeholder det beroligende plantepigment apigenin, er et godt valg her
• Fremme sindsro med specielle sætninger forberedt på stressende tider. Eksempler på sådanne ordsprog er “Jeg behøver ikke at gøre noget” eller “Jeg kan tage en pause når som helst”

Komplikationer
Kronisk stress kan blive livstruende i ekstreme tilfælde. Følgende fysiske komplikationer er mulige:

• Hjerteanfald, slagtilfælde – en konsekvens af permanent forhøjede kolesterolniveauer
• Koronar hjertesygdom
• Ansigtsnerve lammelse
• Lungesygdomme
• Nyresygdomme
• Alzheimers
• Allergier
• Metaboliske lidelser som diabetes

Desuden kan stress være årsagen til følgende psykiske sygdomme:
• Depression
• Angst og panikanfald
• Udbrændthed
• Træt af i livet

Hvornår skal man opsøge en læge
Hyppig eller langvarig stress kan forårsage alvorlige komplikationer. Et besøg hos lægen er derfor altid tilrådeligt, hvis symptomerne ikke aftager eller stress niveauet endda stiger.

Risikofaktorer
Stress er en ubalance mellem en situation med et krav på den ene side og en person med hans/hendes evner på den anden side. Ubalancen opfattes som ubehagelig og stressende.

Risikofaktorer er derfor:
• flere, samtidig eksisterende stressfaktorer såsom trusler eller krav fra miljøet (f.eks. overbelastning fra arbejde, familie), sociale trusler eller krav (f.eks. pres for at overholde deadlines, pres for at lykkes), for lidt fritid eller manglende kompensation for arbejde
• intense, tilbagevendende stressfaktorer som vold i familien, kronisk sygdom, en sygdom, der fører til døden, bekymringer og frygt
• utilstrækkelige ressourcer såsom økonomiske eller sociale ressourcer (f.eks. konflikter i den nærmeste familie, blandt venner, på arbejdspladsen, ringe social støtte)

Forebyggelse
En positiv stressbelastning er kendetegnet ved en harmonisk veksling af spænding/aktivitet og restitution/afslapning. Manglende evne til at tage pauser, dvs. kronisk stress, gør folk syge i det lange løb.

Hvad hjælper:
• bevægelsespauser med varieret bevægelse, f.eks. progressiv muskelafslapning, Tai-Chi, yoga og Qigong
• udholdenhedstræning, f.eks. cykling, jogging, vandring
• mental afslapning med meditation, bio-feedback eller autogen træning. Disse teknikker bør læres i et kursus
• nydelse med massage, gåture eller gør ingenting

Stressforebyggelse omfatter også:
• tillid til sig selv og sine evner
• vise andre grænserne i god tid og sig “stop”
• tidsstyring og prioritering, så arbejdet kan udføres mere proaktivt
• en positiv holdning til livet (ikke fokusere på sig selv, optimistisk holdning), fordi stress starter i hovedet
• et godt socialt netværk med familiebånd og/eller involvering, f.eks. i en idrætsforening
• en sund livsstil med en afbalanceret kost rig på næringsstoffer. B-vitaminer og magnesium er for eksempel særligt vigtige for nerverne, og tilstrækkeligt væskeindtag forbedrer ydeevnen

Især for børn
Årsager til stress hos børn er:

• drastiske livsbegivenheder, f.eks. skilsmisse fra forældre
• et konstant overdrevent præstationsmiljø, f.eks. i skolen eller til sport
• at imødekomme de psykologiske og sociale krav, der stilles til barnet på et bestemt stadie i livet (udviklingsopgave), f.eks. overgang fra børnehave til skole

Børn reagerer normalt på sådan stress med fysiske klager som hovedpine, mavesmerter eller vanskeligheder med at falde i søvn. Koncentrationsvanskeligheder, appetitløshed, sløvhed og manglende drev er dog også mulige.

Til forebyggelse (profylakse) bør forældre:
• planlægge ledige rum, bevægelse og afslapning for barnet
• gøre børnene opmærksomme på deres styrker, så de bedre kan håndtere problemer.
• rose børnene og styrke deres selvtillid
• støtte børnene i at løse problemer
• realistiske forventninger
• tilskynde positiv tænkning
• lade børnene sætte egne prioriteter
• have det sjovt sammen med deres børn.

Især under graviditeten
Større stress kan forårsage undfangelsesproblemer eller endda en periode med infertilitet selv hos unge par. Denne reaktion i kroppen giver mening, da psykologisk eller fysisk stress forhindrer kvinden i at koncentrere sig om graviditeten. Hvis situationen vender tilbage til normal, kan undfangelsesproblemerne også forsvinde.

Under graviditeten er lav stress ikke skadelig for barnet. Tværtimod har forskere endda mistanke om, at det kan fremme barnet. Men hvis moderen er massivt stresset, kan dette have en ugunstig indflydelse på barnets udvikling.

Mulige konsekvenser for barnet er:
• en for tidlig fødsel
• en fødselsvægt, der er for lav
• højere stressfølsomhed
• højere modtagelighed for psykiatriske lidelser, såsom depression
• neurologiske og følelsesmæssige udviklingsforstyrrelser som ADHD
• adfærdsproblemer

Hyppigste spørgsmål: Hvad er sårbarheds-stress-modellen?
Ifølge sårbarhedsstressmodellen eller også diatese-stress-modellen opstår psykiske sygdomme, når der både er en øget modtagelighed (diatese, disposition, sårbarhed) og aktuelle og kroniske stammer (stress).

Kilder:
Internet:
https://www.mentalhelp.net/stress/the-long-term-consequences-of-negative-stress/ (Hentet: 02.03.2022)
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7879592/ (Hentet: 02.03.2022)
https://www.internisten-im-netz.de/fachgebiete/psyche-koerper/stress.html (Hentet: 02.03.2022)
https://www.neurologen-und-psychiater-im-netz.org/psychiatrie-psychosomatik-psychotherapie/risikofaktoren/arbeitsleben/belastungsfaktoren/stress/ (Hentet: 02.03.2022)
https://www.neurologen-und-psychiater-im-netz.org/neurologie/ratgeber-archiv/artikel/chronischer-stress-schwaecht-das-immunsystem/ (Hentet: 02.03.2022)
https://www.apotheken-umschau.de/mein-koerper/immunsystem/wie-die-psyche-das-immunsystem-beeinflusst-722369.html (Hentet: 02.03.2022)
https://www.apotheken-umschau.de/gesund-bleiben/psyche/stress-in-der-krise-wege-zur-gelassenheit-706215.html (Hentet: 02.03.2022)
https://www.apotheken-umschau.de/gesund-bleiben/psyche/stress-verhindern-burnout-vermeiden-702149.html (Hentet: 02.03.2022)
https://www.thieme.de/de/presse/abwehrkraefte-in-pandemiezeiten-163041.htm (Hentet: 02.03.2022)
https://www.deutsche-apotheker-zeitung.de/daz-az/2017/daz-9-2017/nur-kein-stress (Hentet: 02.03.2022)
https://www.pharmazeutische-zeitung.de/stressfrei-mal-drei-127324/ (Hentet: 02.03.2022)
https://www.globuli.de/wissen/behandlung/angst-nervositaet/stress/ (Hentet: 02.03.2022)
https://www.aerztliches-journal.de/medizin/kardiologie/herz-kreislauf-krankheiten/herzinfarkt-emotionaler-stress-unterschaetzt/71b587e1f7f9ef8bb83b5b4b6f0ae36a/ (Hentet: 02.03.2022)
https://www.kinderaerzte-im-netz.de/altersgruppen/schulkinder/entwicklung-erziehung/stress-im-kindesalter (Hentet: 02.03.2022)
https://www.charite.de/service/pressemitteilung/artikel/detail/gelassen_durch_die_schwangerschaft/ (Hentet: 02.03.2022)
https://www.aerzteblatt.de/nachrichten/58079/Stress-ein-Grund-fuer-unerfuellten-Kinderwunsch (Hentet: 02.03.2022)
https://www.mpg.de/13821177/0821-pskl-137341-stress-vor-der-geburt-erhoeht-das-risiko-fuer-psychiatrische-erkrankungen (Hentet: 02.03.2022)
https://www.thieme.de/de/gynaekologie-und-geburtshilfe/chronischer-stress-beguenstigt-fruehgeburtlichkeit-97763.htm (Hentet: 02.03.2022)
https://www.allergieinformationsdienst.de/en/news-events/events/news/article/stress-in-der-schwangerschaft.html (Hentet: 02.03.2022)
https://www.frauenaerzte-im-netz.de/erkrankungen/unfruchtbarkeit/ursachen/ (Hentet: 02.03.2022)
https://www.usz.ch/krankheit/fazialisparese/ (Hentet: 03.03.2022)
https://www.herzstiftung.de/infos-zu-herzerkrankungen/koronare-herzkrankheit/ploetzlicher-herztod/ohnmacht (Hentet: 03.03.2022)
https://www.aerzteblatt.de/nachrichten/59901/Stress-kann-Sehstoerungen-ausloesen (Hentet: 03.03.2022)
https://www.nimh.nih.gov/health/publications/so-stressed-out-fact-sheet (Hentet: 03.03.2022)
https://leitbegriffe.bzga.de/alphabetisches-verzeichnis/stress-und-stressbewaeltigung/ (Hentet: 03.03.2022)

pdf:
Hügle: Fysiologiske ændringer i stressmarkøren kortisol, vækstfaktorerne BDNF og VEGF, hippocampusens struktur og kognitive evner under et længerevarende ophold i Antarktis, afhandling (2021)(https://refubium.fu-berlin.de/bitstream/handle/fub188/28974/Dissertation_HuegleManuel.pdf;jsessionid=99CD93AE27C31CB01B8FDD2159E1E9EB?sequence=1)
Keitel: Endokrine og subjektive stressreaktioner i forbindelse med simulerede nødsituationer: Undersøgelser i en fuldskala patientsimulator, afhandling (2011) https://osnadocs.ub.uni-osnabrueck.de/bitstream/urn:nbn:de:gbv:700-2012031610067/2/thesis_keitel.pdf
Wippert: Kroppen under spænding, Ergopraxis 5/09 (https://www.thieme.de/statics/dokumente/thieme/final/de/dokumente/tw_ergotherapie/hintergrundwissen_stress.pdf)
Landesportbund Nordrhein-Westfalen: Beskyttende faktorer og risikofaktorer (https://www.vibss.de/fileadmin/Medienablage/Sportpraxis/WZ_Wissenswertes/Stress/WZ_Wissenswertes_-_Stress_-_Schutz-_und_Risikofaktoren.pdf)

Books:
Pschyrembel, DeGruyter, 268. udgave (2020)
Löhmer, Standhardt: MBSR, Klett-Cotta, 3. udgave (2015)
Pflege Heute, Urban&Fischer, 6. udgave (2014)
Schewior-Popp, Sitzmann, Ullrich: Thiemes Pflege, Thieme, 12. udgave (2012)
Strobel: Stresshåndtering og forebyggelse af udbrændthed, Thieme, 3. udgave (2021)