Tørre slimhinder

Alle kvinder vil uundgåeligt opleve overgangsalderen, men det er meget forskelligt, hvornår, hvor meget og hvor længe de er ramt af de forskellige symptomer. En af de hyppige årsager ifm. overgangsalderen, også kendt som menopausen, er slimhindeforandringer. Det kvindelige hormon østrogen opbygger og styrker kroppens slimhinder, så når æggestokkene stopper med at producere østrogen ved overgangsalderens indtræden, påvirker det slimhinderne, der ofte bliver tørre, tynde og mere følsomme.

Hvad forårsager tørre slimhinder ifm. overgangsalderen? 

Normalt producerer kvinders æggestokke de to kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Men når overgangsalderen indtræder, stopper æggestokkene med at producere østrogen, og det kan have flere negative konsekvenser med sig. Østrogen er bl.a. med til at opbygge livmoderens slimhinde og styrke den. Når østrogenet forsvinder efter menopausen, svækkes slimhinderne i underlivet. De bliver tyndere, mere tørre og mere sårbare, og det kan medføre en række gener. 

Det er dog ikke kun slimhinderne i underlivet, der påvirkes af det reducerede østrogenniveau. Det er fx ikke uhørt at opleve tørre øjne under og efter overgangsalderen, hvilket kan være meget generende, hvis man fx bruger kontaktlinser. 

Tørre slimhinder og seksuel aktivitet

De typiske gener ved tørre slimhinder i skeden er problemer ved samleje. Skeden kan have svært ved at blive fugtig nok til, at samlejet kan nydes, og den større følsomhed/sårbarhed i området gør ikke oplevelsen mere rar. Den seksuelle akt kan derfor ende ud i at være ubehagelig og ligefrem smertelig.

Heldigvis er der hjælp at hente, så du kan reducere tørheden af slimhinderne i underlivet. Der findes bl.a. cremer og stikpiller med hyaluronsyre, som du kan bruge et par gange om ugen. Hos Bioforce forhandler vi også kosttilskuddet Menopause fra Longo Vital, som bl.a. indeholder B6-vitamin, der bidrager til vedligeholdelse af normale slimhinder. Derudover kan en god glidecreme også være med til at gøre den seksuelle akt behagelig, nydelsesfuld og uden smerter.

web_overgangsalder

Kvinders velvære igennem livets faser

Ingen kvinder er ens, men ens for alle kvinder er, at de gennem livet gennemgår flere forskellige faser; fra teenageårene til de fertile år med små børn til overgangsalderen. Hver fase i livet har noget at byde på, og de fleste støder på udfordringer undervejs, som kræver vores opmærksomhed. Vi vil gerne hjælpe kvinder til at føle sig stærke, sunde og i harmoni med deres krop. Læs mere om kvinders velvære og find produkter, som kan være den hjælp du har brug for.

Ingen resultater