Symptomer på overgangsalderen hos kvinder
Overgangsalderen rammer alle kvinder, men hvordan, hvornår og hvor meget den såkaldte menopause påvirker kvinderne, varierer meget. De fleste oplever symptomer til en vis grad. Nogle kvinder har dog ikke andre symptomer end menstruationens ophør, som kan ske pludseligt eller gradvist. Modsat har andre kvinder mange symptomer, som de er meget generede af, hvilket bl.a. påvirker nattesøvnen, humøret og det generelle velvære negativt. Alle oplevelser af overgangsalderen er helt normale – der er nemlig ikke to menopauser, der er ens.
Hvad er overgangsalderen?
Overgangsalderen hos kvinder er perioden omkring den sidste menstruation. Når menstruationen ophører, stopper æggestokkene med at producere det kvindelige kønshormon, østrogen, hvorfor kvinders østrogenniveau stille og roligt falder, hvilket påvirker både kroppen og humøret. Det varierer, hvornår overgangsalderen sætter ind, men i gennemsnit får kvinder deres sidste menstruation omkring 52-årsalderen. Overgangsalderen kan dog godt starte nogle år før din sidste menstruation.
Hvilke symptomer, kvinder rammes af, varierer også: nogle mærker ikke symptomerne, mens andre rammes hårdt. Nogle kvinder bliver endda så generede af symptomerne, at de har behov for behandling.
Typiske symptomer på overgangsalder
Det klassiske tegn på overgangsalderen hos kvinder, også kendt som menopause, er menstruationens ophør. Op til menstruationens ophør er det normalt at opleve uregelmæssige blødninger, som for nogle opstår allerede i 40-årsalderen. Derudover er der en række yderligere symptomer, man som kvinde kan opleve, bl.a.:
Rastløshed, manglende overskud, hjertebanken, tab af knoglevæv og hjertekarsygdomme kan også vise sig som symptomer hos kvinder.
Det er vigtigt at pointere, at det er forskelligt fra kvinde til kvinde, om man mærker symptomer, samt hvor mange man mærker. Det er derfor intet unaturligt i at opleve alle symptomer, nogle symptomer eller ingen symptomer.
Bioforces udvalg af kosttilskud, der kan afhjælpe forskellige gener under overgangsalderen
Symptomerne på overgangsalderen kan være meget intense og invaderende for nogle kvinder, i sådan en grad at det går ud over livskvaliteten. Der findes ikke nogen behandling for overgangsalderen, men nogle kosttilskud kan afhjælpe generne.
Hos Bioforce har vi samlet produkter, der kan afhjælpe overgangsalderens gener. I udvalget finder du fx Menosan fra A. Vogel, der med sit udtræk af frisk salvie bl.a. hæmmer øget svedtendens og bidrager til kvinders velvære ved overgangsalderen. Menosan kommer i tabletform, er vegansk og indeholder ingen hormoner.
Andre gode råd der kan afhjælpe overgangsalderens symptomer
Udover kosttilskud, der kan afhjælpe symptomer og gener ved overgangsalderen, er der også enkle tiltag, man selv kan forsøge sig med for at mindske generne. For at mindske hedeture og nattesved kan du fx prøve at bruge lag på lag-tøj, holde soveværelset køligt og undgå provokerende faktorer som kaffe, stærk krydret mad, stress og varme omgivelser.
Oplever du humørsvingninger eller depression, kan du forsøge dig med mindfulness og meditation for at afhjælpe de psykiske problematikker. Er du omvendt ramt af tørre slimhinder i skeden, kan du gøre brug af cremer eller stikpiller, der indeholder hyaluronsyre, og du kan under samleje anvende en god glidecreme.
Kvinders velvære igennem livets faser
Ingen kvinder er ens, men ens for alle kvinder er, at de gennem livet gennemgår flere forskellige faser; fra teenageårene til de fertile år med små børn til overgangsalderen. Hver fase i livet har noget at byde på, og de fleste støder på udfordringer undervejs, som kræver vores opmærksomhed. Vi vil gerne hjælpe kvinder til at føle sig stærke, sunde og i harmoni med deres krop. Læs mere om kvinders velvære og find produkter, som kan være den hjælp du har brug for.