Forkølelse under graviditet: Hvad kan du selv gøre?
Det er mere almindeligt, end de fleste lige går og tror, at gravide kan blive kronisk forkølede og have tilstoppet næse. Grunden til dette er, at graviditetshormonerne påvirker slimhinderne, også dem i næsen, i en sådan grad, at næsen enten løber eller stopper til.
Herunder får du svar på, om det er farligt at være forkølet som gravid, og hvad du skal være særligt opmærksom på. Du får desuden også inspiration til, hvad du selv kan gøre, hvis du er generet af en tilstoppet næse, hvis du er ramt af forkølelse og er gravid.
Er det farligt at være forkølet, mens du er gravid?
Det er som udgangspunkt ikke farligt at være forkølet, når du er gravid. De hævede slimhinder udgør ikke nogen risiko for dig eller det barn, du bærer i maven. Selvom det ikke er farligt at være forkølet, mens du er gravid, kan det dog være utroligt generende. En hverdag med tilstoppet næse, hvor det er svært at trække vejret ordentligt er ikke rar for nogen, men for en gravid kan det være en yderligere irritation, hvis man ovenikøbet lider af andre graviditetssymptomer, fx kvalme og svimmelhed.
Hvad skal du være opmærksom på?
Når du er forkølet og gravid skal du være særligt opmærksom, inden du tager medicin, der normalt vil hjælpe med at lindre symptomer. Der findes i dag ikke mange lægemidler, der anbefales til gravide. Så hvis du får brug for at lindre symptomerne med medicin, bør du altid kontakte din læge først.
3 ting, du selv kan gøre, når du er forkølet og gravid
Når du er gravid, er det ikke muligt at tage den gængse næsespray i brug, som du måske sædvanligvis vil række ud efter i tilfælde af forkølelse. Almindelig næsespray indeholder oftest medicin, og det meste medicin frarådes til gravide. Heldigvis er der et par ting, du selv kan gøre, som kan være med til at lindre forkølelse og tilstoppet næse.
Er du gravid og forkølet, og har du tilstoppet næse, kan du prøve et af disse typiske råd:
- Tag et varmt bad, eller lav et dampbad.
Den varme damp kan være med til at løsne noget af næsesekretet. Tilsæt evt. nogle pebermyntedråber, der går lige i næsen, når du trækker vejret ind gennem næsen. - Sov med hovedet let hævet.
Et hævet hoved kan være med til at forebygge yderligere hævelse i løbet af natten. Det vil gøre din søvn lettere, og god søvn er en af de bedste kure mod sygdom. - Dryp næsen med saltvand.
Når du alligevel ikke kan bruge almindelig næsespray som gravid, virker det for nogen at dryppe næsen med saltvand, der hjælper med at løsne snot og slim. Dog må vores Sinuforce-næsespray anvendes af både gravide og ammende, så hvis du ønsker at bruge næsespray alligevel, er dette en mulighed.
A.Vogel Echinaforce®
Echinaforce er et naturlægemiddel, som lindrer lettere forkølelsessymptomer og øger modstandskraften overfor forkølelse.
Echinaforce® orale dråber, opløsning (udtræk af rød solhat), pakningsstørrelser 50 ml / 100 ml / 2×100 ml. Indikation: lindrer lettere forkølelsessymptomer. Dosering: Voksne: 30 dråber i et glas vand 3-5 gange daglig i højst 8 uger. Må kun efter aftale med læge anvendes til gravide, ammende eller børn under 12 år. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. krysantemum eller bynke), tuberkulose, leukæmi, bindevævssygdomme eller andre autoimmune sygdomme, dissemineret sklerose, HIV-infektion, anden immundefekt, immunosupression og sygdomme relateret til hvide blodlegemer. Særlige advarsler: Kontakt læge ved forværring af symptomer eller høj feber. Må ikke anvendes samtidig med disulfiram (mod alkoholisme) eller metronidazol (mod betændelse). Bivirkninger: Sjælden/meget sjælden (<1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner (udslæt, kløe, blæreformet udslæt, betændelse i huden, især på hænder og fødder samt ved munden, ledsaget af feber). Kontakt læge. Nældefeber og hævelser. Kan være alvorligt. Ved hævelse af ansigt, læber og tunge, ring 112. Vejrtrækningsbesvær (astma/åndenød). Kontakt straks læge. Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112. Svimmelhed og for lavt blodtryk. Ukendt frekvens: Få hvide blodlegemer ved brug over 8 uger. Almen sløjhed, tendens til betændelse, især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet. Kan blive alvorligt. Ved feber, kontakt straks læge. Farmakodynamik: virker stimulerende på det immunologiske system og øger derved modstandsevnen over for forkølelsestilstande.
Forkortet produktinformation er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det godkendte produktresumé dateret 20. januar 2020. Produktresuméet som kan rekvireres hos A. Vogel Danmark A/S. Echinaforce® er et naturlægemiddel. Husk at læse indlægssedlen. Hvis du har tvivlsspørgsmål, kontakt lægen eller apoteket.